Vincent F. Hendricks: Først nu virker amerikanske politikere til at forstå alvoren af  tech-virksomhedernes indflydelse på fakta, fortællinger og følelser

Vincent F. Hendricks: Først nu virker amerikanske politikere til at forstå alvoren af tech-virksomhedernes indflydelse på fakta, fortællinger og følelser

17.06.2021


Lovgivere og domstole har kun straffet monopoler, der øgede priserne for forbrugerne, hvilket i praksis har betydet, at antimonopol-lovgivningen i de sidste mange år kun er brugt i meget begrænset omfang og i øvrigt fremstår bedaget når man betænker, at tech-platforme har det med at udbyde deres ydelser ”gratis”. Men nu blæser vindene i Washington i en mere pugilistisk og aktivistisk retning, hvor udviklingen i big-tech giver anledning til en bredere og mere ambitiøs fortolkning af antimonopol-lovgivningen.



Af Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet

FACEBOOKS NYLIGT ETABLEREDE Oversight Board kom d. 25. maj med den længe ventede dom over Facebooks beslutning om at fratage den 45. præsident i USA, Donald J. Trump, sin konto på Facebook og Instagram på ubestemt tid. Oversight Boardet lagde til grund, at selvom det var på sin plads at suspendere Trumps konto på tidspunktet, hvor præsidenten havde opildnet til uroligheder og stormløbet på Kongressen d. 6. januar 2021,  var der ikke noget, der nødvendigvis talte for, at det skulle være på ubestemt tid. Således sendte Oversight Boardet beslutningen tilbage til Facebook med en anbefaling om enten at fastholde suspensionen på ubestemt tid eller genåbne Trumps konto efter seks måneder – og under alle omstændigheder vende retur med et katalog af entydige transparente regler, der forklarer rationalet for beslutningen og anfører en generel procedure, der kan finde anvendelse fremover.

 

Nu, hvor demokratisk ansvarlig lovgivning ikke findes på området, må Facebook formulere deres egen for deres globale offentlighed
_______

 

Efter godt en måned, 4. juni, vendte Facebook retur til Oversight Boardet med en beslutning om at fastholde suspensionen i en toårig periode fra både Facebook og Instagram. Efter udløb af denne toårige bandlysning tages beslutningen op til genovervejelse, og sammen med et hold eksperter vil Facebook, som en anden (over-)stat, vurdere, om den offentlige ro, orden og sikkerhed igen er af en sådan beskaffenhed, at Trumps konto på Facebook og Instagram vil kunne genetableres og åbnes for indhold. Sammen med denne fortsatte bandlysningsbeslutning vedlægger Facebook et protokollat, der forklarer de generelle retningslinjer og sanktioner, som fremover vil blive håndhævet for offentlige personer på platformene i tider med social uro og voldelige optøjer.

Udover dette sanktionsprécis findes i protokollatet også redegørelser for ansvarlighed og gennemsigtighed i forbindelse med Facebooks og Instagrams såkaldte ”strike system”, hvor man kan udelukkes fra platformen igennem et pointsystem, samt en forklaring på en forordning om ”newsworthiness allowance” for nyheder, der ellers ville stride mod fællesskabsstandarderne, men alligevel fastholdes i sjældne tilfælde på platformen hvis Facebook vurderer det i offentlighedens interesse.

Hele svaret til Oversight Boardet er overbragt af Nick Clegg, tidligere vice-premierminister i England i årene 2010-15 og nu Vice President of Global Affairs hos Facebook. Responsum afsluttes med en kommentar, der på den ene side vidner om Facebooks store magt over den demokratiske infrastruktur, deres tagen skeen i egen hånd og formulering af egne globale protokoller, nu hvor det politiske system ikke gør det, og på den anden side appellerer den til mere lovgivning på området. Kommentaren kan både læses som, at det er Oversight Board, der fortsat skal forestå denne regulering i samarbejde med Facebook, eller den lovgivende magt i liberale demokratier, eller både/og. Som Clegg skriver:

”Its response to this case confirms our view that Facebook shouldn’t be making so many decisions about content by ourselves. In the absence of frameworks agreed upon by democratically accountable lawmakers, the board’s model of independent and thoughtful deliberation is a strong one that ensures important decisions are made in as transparent and judicious a manner as possible. The Oversight Board is not a replacement for regulation, and we continue to call for thoughtful regulation in this space.”

Med 2,7 milliarder brugere er Facebooks protokollat nok et af de mest omsiggribende stykker ”privat lovgivning,” der nogensinde er formuleret. Nu, hvor demokratisk ansvarlig lovgivning ikke findes på området, må Facebook formulere deres egen for deres globale offentlighed, som det hedder sig i Clegg-citatet.

 

Meget kan man sige om Donald J. Trump, men hans vrede mod BigTech, harme over deres redigeringspraksis og fortolkning af problemet, som det kommer til udtryk i et præsidentielt dekret fra maj 2020, er ganske præcis
_______

 

Fornyelse af monopollovgivning
Det politiske system har nok sovet i timen, men det er slut nu. I den første senatshøring fra 25. marts 2021, efter Deplatforming Day (den dag Trump røg af alskens sociale platformeefter stormløbet på Capitol Hill), hvor Mark Zuckerberg fra Facebook, Jack Dorsey fra Twitter og Sundar Pichai fra Google var i vidneskranken, havde politikerne i mellemtiden fået læst på lektien og forstået alvoren med hensyn til techplatformenes indflydelse på fakta, fortællinger og følelser … og demokratiets vilkår i informationstidsalderen.

Et af de mere ideologisk interessante, politiske forslag i denne forbindelse kommer fra Republikanerne. I USA har der været en stærk politisk tradition for, at når en privat virksomhed vokser sig for stor og omsiggribende, kan den blive ramt af anti-monopollovgivning. Igennem tiden har store firmaer som AT&T, Standard Oil, Kodak og Microsoft været udsat for den amerikanske antitrust-lovgivning. For store magtkoncentrationer kvæler innovation, konkurrence, initiativ og virkelyst på det frie marked, der ikke er godt for forbrugeren, hæmmer markedet som selve motoren for vækst og velstand og er skadelig for hele samfundsøkonomien på længere sigt.

I en lang periode er det ikke desto mindre lykkes den såkaldte Chicago-skole af politiske økonomer at overbevise lovgivere og udøvere om en ganske smal fortolkning af anti-monopolforanstaltninger, der kun skal effektueres når ”forbrugervelfærden” er truet. Lovgivere og domstole skal kun straffe monopoler, der øger priserne for forbrugerne, hvilket i praksis har betydet, at antimonopol-lovgivningen i de sidste mange år kun er brugt i meget begrænset omfang og i øvrigt fremstår bedaget når man betænker, at tech-platforme har det med at udbyde deres ydelser ”gratis” (i bytte for opmærksomhed som til gengæld kan være rigtig meget værd – også pekuniært).

Men i Washington blæser vindene nu i mere pugilistisk og aktivistisk bi-patisan retning, hvor bekymringen om big-techs størrelse, økonomisk magtkoncentration, overtagelse af det offentlige rum og den informationsbårne kritiske infrastruktur, tech-giganternes selvbestaltede retningslinjer om hvem, der må være sige, gøre, hvor meget, hvordan og hvorledes, giver anledning en bredere og ambitiøs samfundsrelateret og demokrati-orienteret fortolkning af antimonopol-lovgivningen. Lederen af Republican Study Committee i Repræsentanternes hus, Jim Banks, skriver på Twitter d. 5. maj 2021:

”If Facebook is so big it thinks it can silence the leaders you elect, it’s time for conservatives to pursue an antitrust agenda.”

Meget kan man sige om Donald J. Trump, men hans vrede mod BigTech, harme over deres redigeringspraksis og fortolkning af problemet, som det kommer til udtryk i et præsidentielt dekret fra maj 2020, er ganske præcis:

“Twitter, Facebook, Instagram, and YouTube wield immense, if not unprecedented, power to shape the interpretation of public events; to censor, delete, or disappear information; and to control what people see or do not see.”

Således har republikanerne, i noget af en kovending, koblet ytringsfrihed, som traditionelt har været et ideologisk flagskib på idéernes frie markedsplads, med antitrust, som traditionelt har været et økonomisk flagskib (fladt i skroget og med en lille køl givet den smalle Chicago-fortolkning) på finansernes fri markedsplads.

 

Ytringsfrihed og antimonopol kan for denne betragtning, i en tid, hvor information i opmærksomhedsøkonomien har fået en pekuniær værdi, komme ud på ét
_______

 

Det kan vel være, at man som republikaner ikke er meget for denne kobling som Mark Fowler, et af det republikanske partis store koryfæer fra den stolte republikanske Reagan-æra, formulere det:

“We may not like it as Republicans — I don’t. (…)  “But I like more the idea of free markets, with free marketplaces of ideas. And that really is the higher value. That is really what Republicans are missing in all this.”

Ytringsfrihed og antimonopol kan for denne betragtning, i en tid, hvor information i opmærksomhedsøkonomien har fået en pekuniær værdi, komme ud på ét. Når man betænker, at informationstidsalderen ridder på ryggen af oplysningstiden, er det nærliggende, at oplysningstænkere og demokratipionerer fra Kant til Rousseau formentlig ville rotere i graven var det kommet dem for at øre, at idéernes frie markedsplads og finansernes frie ditto, om det kan blive nødvendigt, mere eller mindre skal reguleres med de samme slags indgreb.

At ytringsfrihed som demokratisk værdi eventuelt skal reguleres ved hjælp af et greb designet til at regulere et finansielt marked er en indrømmelse af, at markedskræfterne lige såvel gør sig gældende på idéernes frie markedsplads og demokratiets skueplads. Men ifølge demokratiske grundtanker som vor tids vestlige liberale demokratier er baseret på, må ingen have privilegeret adgang eller status som resultat af økonomiske fordele eller store markedsandele. Ikke desto mindre gælder ”follow the money” i dag også demokratiske værdier som ytringsfrihed – specielt i en tid, hvor information er blevet noget værd, ikke kun i form af oplysning, men også i kroner og øre.

Om alt dette, og meget mere til, kan man læse om i Sandhedsministeret: Techplatformes indflydelse på tidens fakta, fortællinger og følelser, forfattet af Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks. Bogen udkommer til september. ■

God sommer!

 

At ytringsfrihed som demokratisk værdi eventuelt skal reguleres ved hjælp af et greb designet til at regulere et finansielt marked er en indrømmelse af, at markedskræfterne lige såvel gør sig gældende på idéernes frie markedsplads og demokratiets skueplads
_______

 



Vincent F. Hendricks (f.1970) dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) samme sted. Han er forfatter til en række bøger, herunder blandt andet Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Hovedbrud, Vend Verden og er en afholdt foredragsholder. Vincent F. Hendricks har vundet en række priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris, Choice Magazine Outstanding Title Award samt Rosenkjærprisen. ILLUSTRATION: Officielt pressebillede [Foto: Sig Meincke]