24.01.2024

.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Migration er en global drivkraft, men det er, som om de rige lande – herunder Danmarks regering – er groet fast i en opportun men urokkelig og tilbageskuende fortælling om, at migranter fra de fattige lande kommer for at stjæle af velfærden. I virkeligheden er det omvendt: De velstillede lande har alt for længe stjålet af migranternes velfærd i deres hjemlande.

Kommentar af Morten Sodemann, professor og overlæge

Der går sjældent mere end et par dage uden en politiker taler om bekvemmelighedsflygtninge, migrantstrømme eller kriminelle indvandrere. Modfortællinger om migrationens motorer finder derimod kun sjældent vej til medierne og fanger endnu sjældnere politikernes opmærksomhed. Det kan der være mange oplagte grunde til, men der er måske også mere dulgte og ubekvemme årsager til, at migrationens økonomiske og politiske drivkræfter er ubelejlige. De politikere, der råber højest om flygtninge og migranter, er måske dem, der har mest grund til at skjule deres egen rolle i livsudsigterne for unge mennesker i lavindkomstlande.

Lige nu er der strategier i flere EU-lande, hvor man ønsker at løse manglen på fx sygeplejersker og SOSU-assistenter ved at hente arbejdskraft i lavindkomstlande. I dag præsenterede flere ministre så en aftale om at gøre det nemmere for SOSU-assistenter, sygeplejersker og læger fra lande udenfor EU at få tilladelse til at arbejde i Danmark.

Men det er ikke omkostningsfrit at migrere for at søge arbejde. Familier splittes og børn må ofte vokse op uden kontakt med deres forældre. Komplekse love omkring familiesammenføring kan yderligere gøre livet som arbejdsmigrant svært og byrdefuldt. Én ting er at man i Danmark gerne vil have SOSU-assistenter, men hvad med deres børn og ægtefæller? Mange har prøvet i årevis på at blive godkendt til at arbejde i Danmark men regelsammenstød mellem flere lovgivninger, høje økonomiske krav og negative holdninger til fremmede på arbejdspladser har gjort det stort set umuligt at blive godkendt.

Det ser ikke ud til, at der er med dagens aftale skulle være initiativer til at gøre op med de rent økonomiske, juridiske, kulturelle og sproglige udfordringer for migranterne, og der er heller ikke initiativer til at styrke de tværkulturelle kompetencer hos de ansatte, der skal inkludere de nye sundhedsprofessionelle. Helt grotesk er det, at patienter ikke har ret til at bede om en tolk, hvis de ikke forstår lægen. Sundhedsministeren Sophie Løhde oplyste på pressemødet i dag, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre ansattes sprogkompetencer, men det er ikke, og har aldrig været, en sundhedsfaglig opgave.

 

Sundhedsministeren Sophie Løhde oplyste på pressemødet i dag, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre ansattes sprogkompetencer, men det er ikke, og har aldrig været, en sundhedsfaglig opgav
_______

 

Men hvordan ser det ud i landene, der ikke kan holde de unge i hjemlandet?

G7-lande eksporterer astronomisk langt mere til lavindkomstlande end de importerer fra de samme lande. Landbrugsjorden i lavindkomstlande ejes primært af velhavende, der dyrker afgrøder til eksport. 2 pct. af landbrugsjorden i lavindkomstlande producerer hovedparten af lokale fødevarer, mens resten går til eksport. Fisk fanget i havene omkring lavindkomstlande eksporteres b.la. i stor stil til fodermel til hunde- og kattemad i Vesten.[i] Andre steder ødelægges lokale fiskemuligheder af olieudvinding som det sker i Nigeria og Mellemamerika.

Det afrikanske kontinent mister ca. 50 mia dollar i indtægt om året, sv.t. ca. 1 trillion dollar de sidste 50 år. Primært sker det i form af tab af naturlige ressourcer, skatteunddragelse og transaktioner gennem ca. 1500 anonyme amerikanske og europæiske selskaber. Banker i tidligere franske kolonier skal fx stadig sætte 50 % af deres overskud i den franske nationalbank – og landene har ingen finansiel kontrol med midlerne. Samtidig låner de samme banker penge ud til de samme lande der er tvunget til at sætte deres reserver i de franske banker. G7-landene rovdrift på lavindkomstlandenes ressourcer bidrager måske netop til at vedligeholde den migration, som G7-landene ikke ønsker.

Selvom højindkomstlandene forsøger at argumentere med at øget velstand i lavindkomstlande kan stoppe migration, så tyder forskning på, at det er det modsatte, der er tilfældet: større ungdomsbeskæftigelse kan afskrække migration på kort sigt for lande, der forbliver fattige, men økonomisk udvikling i lavindkomstlande øger typisk migration på lang sigt. Fremtidsudsigterne for unge i lavindskomstlande er så grelle, at selv et arbejde ikke kan afholde dem fra at forlade hjemlandet.

Højindkomstlandene er stolte af den udviklingsbistand, de yder til lavindkomstlande. Men de pynter sig med lånte fjer, for migranters pengeoverførsler tilbage til hjemlandene er næsten tre gange større end bistandshjælpen til de samme lavindkomstlande, som migranter og flygtninge kommer fra. Samtidig betaler migranter enorme gebyrer (op til 25 pct.) til europæiske og amerikanske banker for pengetransaktioner til deres familier i hjemlandene. De kan ikke låne penge i lokale banker i hjemlandene, og korruption i banksystemer er så omfattende, at de unge ikke tør sætte deres opsparing i bankerne, der ofte er eget af de store banker i Europa.

Migranters pengeoverførsler kan ikke investeres i hjemlandet, fordi det er svært at finde sikre investeringer, der er omfattende kontrol med pengeoverførsler til lavindkomstlande. Samtidig er skatteopkrævning i hjemlandene vilkårlig og præget af korruption, hvor de sorte penge overføres til europæiske banker, der tjener stort på den tvivlsomme økonomi. På grund af de rige landes uhensigtsmæssige migrations- og opholdslove forhindres migration forhindres i at være en cirkulær proces, hvor viden og kompetencer kan flyttes frem og tilbage mellem lavindkomst og højindkomstlande[ii].

Mange vestlige politikere tror, at det er overbefolkning der driver migration. Overbefolkning har været kendt siden Malthus’ teori om befolkningsvækst fra 1798, men hans bekymringer holdt ikke, fordi vi er mere effektive til at producere. Befolkningsvæksten dannede indtil for 20 år siden grunden til væksteffektiviteten, men belastningen på jordens ressourcer skyldes nu ikke længere overbefolkning, men derimod et massivt overforbrug i højindkomstsamfund og de velstillede klasser. De seneste 20 år er populationstilvæksten den mindst betydningsfulde faktor i forbruget af naturlige ressourcer.[iii] Ulovligt storfiskeri truer fiskebestandene i mange lavindkomstlande, og de små lokale fiskere kan ikke overleve. 90 pct. af fiskerbåde indregistreret i Ghana i 2017 var kinesiske, og de betaler ikke fiskeriafgifter, sådan som de små fiskere er tvunget til, og dermed mister landene mister skatteindtægter. Kina opkøber landbrugsjord på det afrikanske kontinent og planter i stedet soja til brændstof samt fødevarer til det kinesiske marked.

Hvis man ser på hvilke lande, der har den største procentvise andel af migranter i deres befolkning, så er det ikke de lande, der normalt nævnes i migrationssammenhæng (som fx MENAPT-landene) – det er derimod lande som Bosnien, Albanien, Jamaica, Capo Verde, Armenien og Kasakhstan. Og ser man på hvilke lande, der modtager flest migranter, er det ikke de velstillede europæiske lande, der står øverst, men derimod lande som De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Qatar, Macao, Singapore, Schweiz og Libanon.

På verdensplan var der i 2019 163,8 millioner migranter, 20,4 millioner flygtninge, 3,5 millioner asylansøgere og 4,8 millioner international studerende. Det er under 5 pct. af verdens flygtninge, der når frem til højindkomstlande; resten er internt fordrevne eller flygtninge i nærområdet. Hvis migranter var et land, ville de dermed være berettigede til en plads i FN’s sikkerhedsråd. En tanke, der nok ville få mange politikere til at ligge søvnløse.

Forestillingen om, at migration er et udtryk for forfejlet udvikling, er forkert og farlig i en mobil verden. Når politikere bevidst ignorerer deres egen rolle i migrationens drivkræfter, kommer de selv til at reproducere og forstærke den migration, de netop prøver at stoppe.[iv] Fortællingen om, at migration er noget, migranter selv finder på, gør dem til syndebukke og flytter fokus væk fra det globale politiske ansvar for den økonomiske og ressourcemæssige skrue, man fastholder lavindkomstlande i. Den ambivalente holdning, som bl.a. regeringen indtager med sit nye udspil, til migration i højindkomstlande, som både en illegal handling og en nødvendighed for økonomisk vækst og produktion, er ikke holdbar.

Salman Rushdie har sagt at ”Træer har rødder, mennesker har fødder”. Migration er en global drivkraft, men det er, som om de rige lande er groet fast i en opportun men urokkelig og tilbageskuende fortælling om, at migranter fra de fattige lande kommer for at stjæle af velfærden. I virkeligheden er det omvendt: De velstillede lande har alt for længe stjålet af migranternes velfærd i deres hjemlande.

 

Når politikere bevidst ignorerer deres egen rolle i migrationens drivkræfter, kommer de selv til at reproducere og forstærke den migration, de netop prøver at stoppe
_______

 

Morten Sodemann (f. 1959) er professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet. Overlæge, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital. Næstformand i Selskab for Indvandrersundhed. Forskning og forskeruddannelse i flere afrikansk lande. Forfatter til bogen: ”Sårbar? – det kan du selv være”.

ILLUSTRATION: Morten Sodemann [FOTO: Lars Skaaning]

Fodnoter følger nedenfor.

[i] P. Stevenson. Overpopulation or underdevelopment: myths and realities. Social Praxis. 1978. 5(1-2).87-111.).
[ii] De Haas, Hein. “International migration, remittances and development: myths and facts.” Third World Quarterly 26.8 (2005): 1269-1284 Skeldon, R. 1997. Migration and Development: A Global Perspective, Harlow: Longman.
[iii] Toth, Gergely, and Cecília Szigeti. “The historical ecological footprint: From over-population to over-consumption.” Ecological Indicators 60 (2016): 283-291
[iv] Bakewell, Oliver. “‘Keeping them in their place’: The ambivalent relationship between development and migration in Africa.” Third world quarterly 29.7 (2008): 1341-1358).