Dennis Kristensen: Den demokratiske kamp om skattelettelser eller velfærd er blevet til finanssektorens og de bedst stilledes guerillakrig mod fællesskabet

Dennis Kristensen: Den demokratiske kamp om skattelettelser eller velfærd er blevet til finanssektorens og de bedst stilledes guerillakrig mod fællesskabet

26.09.2020




Den finansielle sektor opfatter sig selv som samfundsansvarlig og som en “frontløber i bekæmpelse af økonomisk kriminalitet”. Men at kalde fx Danske Bank en frontløber i kampen mod økonomisk kriminalitet er helt i skoven. I den virkelige verden ligner bankerne mere og mere villige redskaber i de bedst stilledes guerillakrig mod fællesskabet og velfærden.

Kommentar af Dennis Kristensen

Samfundssind er blevet corona-tidens kodeord. Det er nødvendigt at stå sammen, løfte i flok og tage udvidede hensyn til andre, når vi som fællesskab skal forsøge at komme nogenlunde helskindet gennem et verdensomspændende sygdomsangreb af en beskaffenhed, som vi fra starten vidste alt for lidt om.

Samfundssind er det stik modsatte af den finansielle sektors tab af moral, anstændighed og selvkontrol i den seneste tid.

Den finansielle sektors organiserede kampagne mod at betale et samfundsbidrag til finansieringen af tidlig pension til slidte lønmodtagere sætter ikke mindst bankernes holdning til samfundssind i relief. Her truer de med at vælte samfundsbidraget til Arne-pensionen over på kunderne frem for dem selv.

Finanssektorens interesseorganisation Finans Danmark truer ikke alene med at vælte et nyt samfundsbidrag over på kunderne, men begrunder det også i finanssektorens eksisterende bidrag til den danske velfærd gennem skatter og afgifter.

Og på toppen af det kommer så et argument fra Finans Danmark om, at den finansielle sektor er “frontløber i bekæmpelse af økonomisk kriminalitet”.

Oven på finanskrise og en nærmest endeløs række af afsløringer er denne frontløber-påstand helt uforståelig.

 

Det er den ene afsløring efter den anden af en økonomisk elite, der dyrker aggressiv skatteplanlægning, skatteunddragelse og skattely
_______

 

Bankerne surfede med på bølgen af grådighed og let tjente penge
De banker, som vi som samfund spændte et økonomisk sikkerhedsnet ud under, da den finansielle krise begyndte, og som vi efterfølgende udpegede som såkaldte systemiske banker, der er for store og for afgørende for samfundsøkonomien til at gå ned, har takket for, at fællesskabet satte statskassen på højkant for deres skyld, ved nu ikke at ville høre tale om samfundssind og samfundsbidrag.

Nu vil bankerne nemlig ikke bidrage til vigtige samfundsopgaver. De har også takket skatteyderne ved aktivt at spille med i elitens energiske kamp for at begrænse eller undgå skattebetalingen. En indsats Finans Danmark altså nu betegner som en “frontløber i bekæmpelse af økonomisk kriminalitet”. Den elite, der dyrker grådighed uden grænser, og den elite, der ikke alene har mistet jordforbindelsen, men også har mistet forbindelsen til befolkningerne i de lande, den driver virksomhed i.

Vi har set dokumentationen for denne grådighed og for bankers velvillige bistand ved en strøm af læk af dokumenter og data.

Fra Swiss Leaks, der afslørede over 100.000 velhaveres, herunder mere end 300 danskeres, penge bag bankhemmeligheden i Schweiz. Over Lux Leaks, hvor myndighederne i Luxembourg tilrettelagde skattely for virksomhedersindtjening i EU-lande. Til Panama Papers og Paradise Papers om velstående danskeres og andres massive skatteunddragelser med bistand fra bl.a. Jyske Bank og Nordea.

Det er den ene afsløring efter den anden af en økonomisk elite, der dyrker aggressiv skatteplanlægning, skatteunddragelse og skattely. Som flytter skattepligtige indtægter væk fra de lande, hvor de er tjent, til lande, som tillader og tjener på skattespekulation. Og hvor fattige lande frarøves helt afgørende skatteindtægter.

Danske Bank er sektorens aktuelle achilleshæl
Det foreløbige lavtpunkt og den aktuelle achilleshæl i den finansielle sektors praktisering af samfundssind er de skeletter, der bliver ved at vælte ud af Danske Banks mange mere eller mindre skjulte skabe.

Afsløringen af de mange uregelmæssigheder i bankens estiske afdeling endte med for alvor at trække tænder ud.

Købet af finske Sampo Bank var en del af daværende topchef Peter Straarups strategi og bragte Danske Bank ind på det estiske marked, men det bragte også banken ind i centrum af endnu en gigantisk skandale.

 

Med det nyeste læk bliver det skåret ud i rustfri stål, at hvidvask er meget mere end skatteunddragelse. Det handler også om terrorisme, ulovligt våbensalg, korruption, påvirkning af politiske processer og rocker- og mafia-magt og meget mere i den lyssky ende
_______

 

Allerede året efter i 2007 blev banken via det danske finanstilsyn advaret af den russiske centralbank om mulig deltagelse i den estiske afdeling i skatte- og momsundragelser og hvidvask af penge fra kriminelle aktiviteter.

Ti år efter eksploderede hvidvask-sagen mellem hænderne på Danske Banks øverste direktør Thomas Borgen, og året efter lagde banken sin egen undersøgelse frem, hvori banken erkendte, at sagens var langt værre end forventet.

Det var ikke overraskende, at kulegravningen af sagen kostede Thomas Borgen jobbet. Det var alene forunderligt, at der skulle gå så lang tid, før han måtte forlade banken for sidste gang.

Hvidvask-skandalen har i den grad kostet på Dansk Banks renommé, og føjer sig til den lange række af sager, hvor den finansielle sektor har prioriteret bankers grådighed over både almindelige kunders og det øvrige samfunds interesser. Og dermed over lysten til at vise samfundssind.

I disse dage ryger Danske Banks troværdighed nu helt i bund.

I kraft af de såkaldte FinCEN Files, som består af lækkede dokumenter fra den amerikanskemyndighed, der bekæmper økonomisk kriminalitet, kan vi dag for dag følge med i nye detaljer om hvidvasken i bankens estiske afdeling og ikke mindst i detaljer om kunderne i bankens estiske møntvaskeri.

Kundelisten er uhyggelig læsning. Aserbadjans diktatur, våbenhandler mellem Nordkorea og Iran, narkokarteller, den russiske mafia og mere af samme skuffe. Alle har de haft brug for møntvaskeriet Danske Bank, der kunne gøre sorte og kriminelle penge til pæn, hvid gangbar mønt.

Og der trækkes tråde til den russiske præsident Putins inderkreds, Taleban, Deutsche Bank, Præsident Trumps tidligere kampagnechef, de amerikanske kæmpebanker Bank of America, JP Morgan og Citibank, “mafiabossernes boss” Mogilevich og Storbritanniens største bank HSBC.

Og nu inddrages så Danske Banksfilial i Litauen, fordi den tilsyneladende også har spillet en helt central rolle i systematisk hvidvask af penge fra Rusland.

Med det nyeste læk bliver det skåret ud i rustfri stål, at hvidvask er meget mere end skatteunddragelse. Det handler også om terrorisme, ulovligt våbensalg, korruption, påvirkning af politiske processer og rocker- og mafia-magt og meget mere i den lyssky ende.

 

Den internationale afregulering, liberalisering og lovprisning af de frie markedskræfter har givet banker og andre finansielle institutioner en frihed, de ikke selv har kunnet håndtere
_______

 

Påbud fra Finanstilsynet om at behandle kunderne ordentligt
Når dertil kommer, at banken i forhold til sine almindelige kunder – dem, der ikke har millioner, som skal gemmes for skattevæsenet – ikke evner at håndtere dét, der hører til en banks kerneopgaver, så bliver der endnu mindre håb tilbage

Den er nemlig også gal, når det handler om helt basale forhold for kunderne.

Finanstilsynet har således måtte tage kvælertag på banken for at beskytte låntagere mod fejlagtige eller forældede opkrævninger fra banken.

Inddrivelse af gæld fra en banks side er i meget høj grad baseret på tillid fra kunden side, fordi beregningen af opkrævningen for en ganske almindelig låntager kan være ganske kompliceret.

Og når banken på direkte TV lyver seerne lige op i ansigtet om omfanget af fejlopkrævninger og fejlenes størrelse, så bør den tillid være ikke eksisterende.

Hønsegården skal lukkes forsvarligt
Den internationale afregulering, liberalisering og lovprisning af de frie markedskræfter har givet banker og andre finansielle institutioner en frihed, de ikke selv har kunnet håndtere.

Kigger vi i dag tilbage på de seneste fire årtier, tegner der sig et billede af en finansiel sektor, som i stigende grad har mistet det moralske kompas.

Og dermed spiller ikke mindst bankerne med i den ændrede kamp om samfundsudviklingen. Hvor samfundsudviklingen i demokratiske lande tidligere i det mindste i en vis udstrækning afhang af politiske beslutninger i folkevalgte parlamenter, så styres udviklingen i dag i højere grad af den økonomiske, politiske og kulturelle elites tag-selv-bord.

 

Og skeletterne fortsætter med at vælte ud af finansverdenens skabe verden over
_______

 

Vi er så at sige gået fra den demokratiske proces med dens politiske kamp om samfundsudviklingen og kampen om skattelettelser eller velfærd over til de bedst stilledes guerillakrig mod fællesskabet. Til individuelle skattelettelser gennemført ved ulovlig selvtægt og kriminalitet.

Og skeletterne fortsætter med at vælte ud af finansverdenens skabe verden over.

Som en tysk advokat formulerede det i DR’s glimrende dokumentar om udbytteskatte-skandalen “Mændene, der plyndrede Europa”: “Vi var ræve, blodtørstige ræve, som er kommet ind i hønsegården. Hønsegården var staten med sin statskasse. Og hønsegården stod åben på vid gab.”

Det er mennesker med dette livssyn, der har fundet velvillige hjælpere, der kan lukke øjnene på de rette tidspunkter, i den finansielle sektor.

De drives af et menneskesyn, hvor egennytte i deres øjne er vores eneste drivkraft. Hvor fællesskab og fælles ansvarlighed ikke eksisterer.

Vi står i disse år overfor et afgørende valg: Vil vi tæmme den umættelige finansverden med lovgivning, regulering og kontrol, eller vil vi overlade styringen af samfundsudviklingen til de blodtørstige ræve?

I mine øjne er valget klart. ■

 

Oven på finanskrise og en nærmest endeløs række af afsløringer er denne frontløber-påstand helt uforståelig
_______

 



Dennis Kristensen (f. 1953) er tidligere forbundsformand for FOA [Foto: René Schütze/Polfoto/Scanpix]