30.10.2022

.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Kommentar af Stine Bosse

Valgkampen har været lang – reelt igangsat af da Radikale mødte Minkkommissionens rapport med en kamikazemelding: Vi vælter Mette Frederiksens regering – for derefter blot at pege på hende igen. Ingen forstod dette – hvad der viser sig tydeligt i partiets position nu.

Det ligner et af de mest afgørende valg i nyere tid. Og vi borgere sidder tilbage med store og helt uløste problemer. Nogle af nyere dato og andre med en del år på bagen. Nogle, der kræver danske løsninger og andre, der kun lader sig løse internationalt.

Der tegner sig fem spørgsmål, som vi hver især må stille os på vej ind i valglokalet, og som en kommende regering helt uundgåeligt skal kunne mestre at give kloge og effektive svar på.

1) Vi er nødt til at omstille både vores adfærd, vores økonomi og vores EU-politik i retning af hurtigere og mere grundlæggende klimatilpasning. De seneste rapporter taler om, at verden pt. har retning mod en 2,5 graders stigning, og det går hurtigere end oprindeligt antaget. Det er et katastrofescenarie, og det må og skal et land som vores vise vejen ud af. Når unge mennesker i dag viser tegn på psykiske problemer i større omfang end man nogensinde før set, er det i virkeligheden et sundhedstegn. De ser rigtigt. Det er os, der er 50+, som har snorksovet alt for længe.

2) Manglen på arbejdskraft i både den offentlige og den private sektor er nu så omfattende, at det dag for dag gør os fattigere – og skaber risikoen for, at vores velfærdssystem ender i for en uoprettelig nedsmeltning. Det handler om løn i den offentlige sektor. Men det handler i endnu højere grad om ansættelsesforhold. Der ér ikke folk nok! Vi kan ikke nå at uddanne os fra dette efterslæb, og nytænkning bliver altafgørende for at standse den hurtigt drejende negative spiral. Der tænkes tanker om at involvere unge i en form for velfærdstjeneste, medens de afklarer deres valg i livet. At lave udvekslings- og uddannelsesaftaler med lande i fjerne egne. At restrukturere, så ledelsesopgaven sættes mere fri, og så medarbejderne får lov at bære deres ansvar med tilsvarende frihed til at handle.

3) En kommende regering skal være med til at sikre, at der i dette land findes indtjening fra den private sektor, der både nu og på sigt kan understøtte den skattebetaling, et velfærdssystem som vores kræver. For det koster, at der bliver flere og flere ældre og at der hele tiden kommer flere og bedre medicinske og teknologiske muligheder. Private arbejdspladser er afgørende nødvendige for at have råd til bl.a. en god ældreomsorg. Derfor skal vi være et endnu mere attraktivt land at investere og iværksætte i. Vi står ikke dårligt, men mere kræves i vores tid.

4) Tilsandingen i mange offentlige institutioner og på de offentlige finanser er så tydelig og omfattende, at mere radikale løsninger må på banen. Der skal reformeres i respekt for alt det gode vi har i vores ”gamle hus”. Det handler ikke om at få en ny udestue, men om at sikre fundamentet.

5) Verden er blevet uigenkaldeligt forandret. Der er krig i Europa. Den er i princippet vores. Den føres i forsvar for vores frihed og for vore europæiske værdier – og den har udstillet det tæppe af jern, der før har adskilt den frie verden fra den ufrie. Det kommer til at kræve meget af en kommende regering at navigere sammen med de øvrige EU-lande i dette billede af betydelig usikkerhed. Hvordan stiller vi os? Hvad sker i det NATO, vi har lænet os op ad, men hvor ændringer i USA’s linje vil spille direkte ind i vores tryghed?

Alt dette på et bagtæppe af buldrende inflation, der kommer til os udefra, men hvor vi jo også er aktører, og hvor vi i alt hvad, der nationalt måtte kræves, er nødt til at tage det særlige hensyn.

Det her kræver sine mænd og kvinder. De bedste skal på broen. De modigste skal med. Det mest fremsynede skal til for at berolige vores børn og børnebørn, og de afgørende balancer for vores sunde samfund skal i højsædet medens vi bygger om.

På perronen skal man efterlade den altædende populisme, de naive nationale forestillinger og overvurderingen af egne evner. Kun hvis vi står samlet kan en regering navigere i den verden, hvor vi befinder os. ■
 

Det her kræver sine mænd og kvinder. De bedste skal på broen. De modigste skal med
_______

 

FOTO: Portrætfoto – Tommy Frost for RÆSON