Flemming Fuglede om klimaloven: Der er ikke meget andet indhold end de gode hensigter

Flemming Fuglede om klimaloven: Der er ikke meget andet indhold end de gode hensigter

09.12.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Det er vigtigt at se på helheden i klimasammenhænge. Fødevareproduktion er nødvendig for ethvert samfund, så at producere fødevarer på en klog, bæredygtig måde vil have førsteprioritet i enhver intelligent klimastrategi. Det hjælper jo ikke at eksportere udfordringerne.

Kommentar af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Danmarks nye klimalov synes mere at bestå af gode hensigter, formelle rammer for afrapportering og organisering samt en lovfastsættelse af allerede udstukne mål, end den er en egentlig lov, som man håndfast kan rette sig efter. På den måde er det en underlig ”de gode hensigters lov”. Men nuvel: Bæredygtigt Landbrug vil som altid være en positiv medspiller – specielt når det kommer til udviklingen af fagligt og sagligt underbygget indhold i landbrugspolitikken. Derfor er det også med konkrete forslag, vi tager fat, når det gælder kommentarer til klimaloven. Konkrete forslag, der kan bruges, når loven skal efterfølges af den klimahandlingsplan, som er bebudet til foråret.

Det er vigtigt at se på helheden i klimasammenhænge. Fødevareproduktion er nødvendig for ethvert samfund, så at producere fødevarer på en klog, bæredygtig måde vil have førsteprioritet i enhver intelligent klimastrategi. En sådan klog landbrugspolitik vil hjælpe regeringen godt på vej med dens ambitiøse mål.

Klimapåvirkning er en kompleks størrelse. Derfor er yderligere forskning nødvendig, også på landbrugsområdet. Et eksempel er den store mangel på viden om lattergasemission. Men der findes trods alt allerede en masse nyttig viden, og danske landmænd er som altid omstillingsparate.

Intensiv, bæredygtig dyrkning af afgrøderne er et klimagode: En god hvedemark, hvor man høster 8,5 tons kerner, optager CO2 – netto knap 17 tons pr. hektar, når halmen udnyttes. En del optages i bladmassen, en del af rødderne. Sunde, store planter i god vækst optager mest og bidrager også bedst til den permanente kulstoflagring i jorden. En økologisk dyrket mark vil ikke kunne optage lige så store mængder, som en konventionel mark. Derfor er første læresætning for landbrugets positive bidrag: At gødskning (dvs. at tilføre jorden næringsstoffer vha. gødning) er nødvendigt for, at planter og jord på optimal vis kan optage CO2.

 

Derfor harmonerer et forbud mod Roundup i både erhvervsmæssig og miljømæssig sammenhæng dårligt med en målsætning om at sænke CO2-udledningen
_______

 

Klimaforsvar for Roundup
Et moderne, bæredygtigt landbrug har så lille en mekanisk jordbehandling – dvs. fx harvning – som overhovedet muligt. Derved fastholdes jordens næringsstoffer, hvilket igen betyder, at CO2-bindingen optimeres. En minimal mekanisk jordbehandling kræver til gengæld moderne midler som Roundup til ukrudtsbekæmpelse. Alternativet til brug af Roundup er nemlig mekanisk ukrudtsbekæmpelse med flere gange harvning – det betyder dermed også større CO2-udledning, fordi det vil betyde gentaget iltning af jorden, mere brug af dieselolie til traktorer samt brug af anderledes stærke ukrudtsmidler. Derfor harmonerer et forbud mod Roundup i både erhvervsmæssig og miljømæssig sammenhæng dårligt med en målsætning om at sænke CO2-udledningen.

Økologi er ikke klimavenligt
På Chalmers Teknologiske Universitet i Göteborg har en gruppe internationale forskere undersøgt henholdsvis konventionel og økologisk fødevareproduktions klimaaftryk. Ligesom en række andre internationale videncentre er de nået frem til, at udledningen af klimagasser pr. kg. produceret vare er markant højere i økologien. Det er således ikke økologien, der viser klimavejen. Et nyt engelsk studie viser, at hvis landmændene i England og Wales går over til økologi, vil udledningen af drivhusgasser stige med op til 56 pct.

Det er også værd at bemærke, at FN’s 17 verdensmål ikke taler om økologi, men om bæredygtig produktion. Det er denne bæredygtige, vidensbaserede, intensiverede landbrugsproduktion, der skal fremmes – ikke blot til glæde for klimaet, men også for miljøet og fødevareproduktionens skyld.

Husk fagligheden
Fødevareminister Mogens Jensen har tidligere udtrykt ønske om, at alle landmænd skal lave et klimaregnskab. Det kan være, at det bliver et af de initiativer, han tager i forbindelse med udmøntningen af den nye klimalov. Et retvisende og enkelt klimaregnskab er ikke så lige til – det vil kræve en del forskning, før det kan lade sig gøre. Bæredygtigt Landbrug mener, der er en række forudsætninger, der skal være opfyldt.
● Den første forudsætning er, at det får to kolonner: Der skal både være en kolonne for opsamling og en kolonne for udledning af CO2.
● Der skal være ret og rimelighed – reglerne skal baseres på faglighed, og der skal også lyttes til en tværgående faglighed.
● Regnskabet skal være til at håndtere for den enkelte landmand, og det skal være frivilligt.

En forudsætning i en klimahandlingsplan må være, at klimaregler ikke betyder mindre dansk landbrug og dermed en reduceret fødevareproduktion. Det hjælper jo ikke at eksportere udfordringerne.

I Bæredygtigt Landbrug vil vi arbejde konstruktivt med at få den nye klimalov udmøntet og håber, at både fødevareministeren, miljøministeren og klimaministeren også i denne sag vil lytte til fagligheden – og handle på virkelighedens præmisser. ■

 

I Bæredygtigt Landbrug vil vi arbejde konstruktivt med at få den nye klimalov udmøntet og håber, at både fødevareministeren, miljøministeren og klimaministeren også i denne sag vil lytte til fagligheden – og handle på virkelighedens præmisser
_______

 



Flemming Fuglede Jørgensen (f. 1953) er formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug. ILLUSTRATION: En landmand sprøjter sine marker nord for Aarhus, 9. september 2019 [foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix]