Jakob Søgaard Clausen (DF): Klimadøren er for længst sparket ind – nu handler det om at finde fælles løsninger

Jakob Søgaard Clausen (DF): Klimadøren er for længst sparket ind – nu handler det om at finde fælles løsninger

08.04.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Der er allerede bred politisk enighed om, at klimaforandringerne skal tages alvorligt. Nu handler det om at finde de gode løsninger i fællesskab. Løsninger, som får alle danskere med på den grønne omstilling.

Kommentar af Jakob Søgaard Clausen, folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Østjylland

TUSINDVIS AF unge aktivister sparkede fredag d. 15. marts en åben klimadør ind. Men deres opråb for at gøre opmærksom på klimaforandringerne kommer påfaldende sent – de hører fortiden til. Kalenderen siger 2019, og i Danmark har vi politisk for længst rettet fokus mod klimaforandringerne. Vi er bekendt med problemet. Nu handler det om løsningerne.

Klimaforandringerne skal tages alvorligt. Den grønne omstilling er nødvendig. Danmarks CO2-udledning skal sænkes. Men det er der heldigvis allerede en bred politisk enighed om. Der diskuteres ikke længere, hvorvidt klimakrisen er reel, men derimod hvilke løsninger der er de rette. Netop løsningerne er der naturligvis politisk uenighed om. Sådan skal det være i et velfungerende demokrati som det danske. Men på bundlinjen tager samtlige partier i det danske folketing klimaudfordringerne alvorligt.

Partierne er gode til at samarbejde om de rette, langsigtede løsninger. Det har man senest gjort i forbindelse med energiaftalen, som samtlige partier i Folketinget er en del af. Med aftalen blev der taget store skridt i forhold til særligt el-sektoren. Fremtiden bør også bygge på den slags brede politiske aftaler, hvor partierne sætter sig ned og sammen finder gode løsninger. Det er den vej, vi skal gå, hvis vi for alvor skal i mål med den grønne omstilling.

Min frygt er nemlig, at et lille politisk flertal ender med at poste milliarder af kroner i de forkerte løsninger. Investeres der eksempelvis i nye tiltag, som viser sig ikke at kunne løse udfordringerne, risikerer vi, at vi ikke kommer i mål med den grønne omstilling, fordi pengene er brugt forkert. Pålægges de danske virksomheder så mange grønne byrder, at det skader deres konkurrenceevne, går det udover væksten, og så vil der være færre penge til at investere i fremtidens grønne teknologier. Derudover risikerer vi, at den danske produktion flytter til lande, hvor produktionen ikke er lige så klimaeffektiv som i Danmark. Så kan det godt være, at vi kan gå og føle os dejligt grønne, men i virkeligheden har vi blot flyttet problemerne et andet sted hen. Derfor skal vi være varsomme med, hvilke politiske valg der træffes, og arbejde for brede politiske forlig.

 

Pålægges de danske virksomheder så mange grønne byrder, at det skader deres konkurrenceevne, går det udover væksten, og så vil der være færre penge til at investere i fremtidens grønne teknologier
_______

 

JEG FRYGTER, at den nuværende debat om klimaforandringerne ender med at skubbe en stor del af danskerne væk fra den vigtige klimadagsorden. Når mediedækningen eksempelvis fyldes af hysteriske veganere med budskaber som ”Er din bacon vigtigere end dyrenes liv og vores fremtid” eller ”Ikke din mor. Ikke din mælk”, så tror jeg, at mange danskere står af. Det tror jeg også, at de gør, når såkaldt grønne politikere, der selv rejser verden tyndt i fly, foreslår at indføre flyafgifter for at få folk til at flyve mindre. Eller når de selvsamme politikere forsøger at give folk dårlig samvittighed over at spise en rød bøf i ny og næ. Jeg tror, at disse eksempler får mange danskere til at ryste på hovedet. Det har den konsekvens, at de i sidste ende ikke kan tage klimadebatten alvorligt. Sker det, kommer vi aldrig i mål med den grønne omstilling, som netop skal drives af alle danskere.

Jeg synes i stedet, at vi skal anerkende, at mange danskere grundlæggende er købmænd. Vi kan godt lide gode tilbud, så vi får det bedste udbytte af vores penge. Når mine forældre, der har en gård i Thy, investerer i et klimavenligt varmeanlæg, så skrotter de samtidig det gamle og forurenende olie- og pillefyr. Det er rigtig godt for klimaet, men de gør det, fordi de kan få håndværkerfradrag og energitilskud, og fordi det er en god investering.

Jeg tror, at det er den tankegang, vi skal have i baghovedet, når vi fremover sammen finder de gode løsninger på klimaområdet. På den måde får vi nemlig danskerne med på den grønne omstilling, hvor man som forbruger kan tage det grønne valg, samtidig med at det er godt for pengepungen.

JEG TROR DERFOR ikke på, at forbud og afgifter bringer os i mål. Tværtimod skal vi fortsat skabe en positiv incitamentsstruktur. Det gør vi eksempelvis ved fortsat gøre det muligt for danskerne at energirenovere med tilskud og fradrag, ligesom vi fra politisk hold skal sikre, at man i hele landet har mulighed for at låne til en energirenovering. Vi skal sænke afgifter på det, der er grønt, og samtidig gøre det lettere og billigere at tage et grønt valg. Det gør vi eksempelvis ved at give grønne biler fordele såsom gratis parkering eller ved at øge skrotpræmien for gamle dieselbiler. Vi skal kort og godt lægge pisken væk og finde gulerødderne frem.

Derudover mener jeg, at klimadebatten i høj grad handler om at have is i maven. Det bliver uden tvivl fremtidens nye teknologiske løsninger, som skal bringe os i mål med den grønne omstilling. Derfor skal vi styrke den grønne forskning markant og samtidig give forskningen tid til at få videreudviklet de grønne teknologier.

Min opfordring er derfor, at vi rykker sammen rent politisk om at finde de gode løsninger. De løsninger, som er gode investeringer, og de løsninger, som er de smarteste og mest effektive. På den måde kommer vi nemlig bedst frem til det mål, som vi alle er enige om; at Danmark gør sit for at stoppe den globale opvarmning. ■

 

Det bliver uden tvivl fremtidens nye teknologiske løsninger, som skal bringe os i mål med den grønne omstilling. Derfor skal vi styrke den grønne forskning markant og samtidig give forskningen tid til at få videreudviklet de grønne teknologier
_______

 



Jakob Søgaard Clausen (f. 1993) er folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Østjylland. Han læser statskundskab ved Aarhus Universitet og arbejder som studentermedhjælper ved Dansk Folkeparti i Aarhus Byråd. ILLUSTRATION: Ladestation for el-biler på P-plads i Aalborg, onsdag 17. oktober 2018 [foto: Henning Bagger/Scanpix]