Morten Dahlin: Finansloven cementerer desværre det, Venstre advarede mod i valgkampen: En rød regering betyder højere sociale ydelser til arbejdsløse indvandrere og flygtninge

Morten Dahlin: Finansloven cementerer desværre det, Venstre advarede mod i valgkampen: En rød regering betyder højere sociale ydelser til arbejdsløse indvandrere og flygtninge

04.12.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

For mig er det udtryk for sund fornuft og rettidig omhu, at der i enhver finanslov er en række tiltag, der sikrer, at der også fremover er godt gang i dansk økonomi. Og her er en afgørende forskel på de røde og de blå partier: Mens vi, de blå, har øje for både velstanden og velfærden, har de røde kun blik for det offentlige forbrug. Desværre.

Kommentar af Morten Dahlin, folketingsmedlem for Venstre

De røde partiers finanslov faldt på plads dagen efter 1. søndag i advent. Og med den nye finanslov vil finansminister Nicolai Wammen have danskerne til at tro, at han rigtig har givet den som hele Danmarks julemand. Men når man ser på finansloven, står én ting klart: Hvis Wammen er julemand, så har danskerne ikke været særligt artige i år. For det, han har med i gavesækken, er mildest talt nedtrykkende. Mest af alt er det dog en hån mod det arbejdende danske fællesskab. Lad os gennemgå ”gaverne” én for én, så alle kan se, at julemand Wammen ikke ligefrem har været gavmild i år.

Højere skatter for boligejerne
Før valget lovede Socialdemokraterne, at almindelige boligejere ikke var blandt dem, som ville opleve skattestigninger. Boligen er for mange danskere den største investering, de laver i deres liv, og derfor har boligejerne brug for tryghed om udgiftsniveauet for deres boliger. Særligt i en tid, hvor det er svært for især unge at komme ind på boligmarkedet som førstegangskøbere.

Desværre løber Socialdemokraterne fra deres løfte og gør det nu dyrere at være boligejer. De hæver tinglysningsafgiften (som skal betales, når man køber en bolig) allerede næste år og planlægger endnu en forhøjelse i 2023.

Også når det gælder forældrekøb, har de røde været ude med skatteriven. I dag kan man anvende den såkaldte virksomhedsordning til at trække renteudgifter på forældrekøbslejligheder fra i sin lønindkomst. Det skal man ikke kunne længere, hvilket vil sige, at det bliver markant dyrere at hjælpe ens børn med at få fodfæste på det svært tilgængelige boligmarked.

I forbifarten er det værd at gøre opmærksom på, at der er tale om selvsamme ordning, som Enhedslistens politiske leder, Pernille Skipper, og hendes mor gjorde brug af for nogle år siden. For Skipper betød det, at hun fik mulighed for at høste gevinsterne af forældrekøb med virksomhedsmodellen. Men nu hvor hun er flyttet til en ny bolig, bliver ordningen sløjfet. Jeg kan komme i tanke om mange ord til at beskrive den finte. Solidarisk er ikke et af dem.

 

Man kan altså blive tvunget til at sælge sin virksomhed for at få råd til at betale skatten. Det giver ingen mening. Det kan godt være, at julemand Wammen mener, at det gør. Men come on, hvilken rablende gave er det lige?
_______

 

Højere skatter på familieejede virksomheder
Danmark er kendetegnet ved, at vi har forholdsvis mange familieejede virksomheder. Særligt uden for de større byer er der mange små og mellemstore virksomheder, der er familieejede. Det burde vi være taknemlige over. For de familieejede virksomheder tænker længere end bare til næste kvartal. De tænker på næste generation – til gavn for Danmark.

Sådan tænker venstrefløjen ikke. Den vil nu tage én milliard kroner fra disse virksomheder ved at hæve beskatningen på generationsskiftet fra 6 til 15 procent. Og vel at mærke ikke 15 procent af de penge, man har på kistebunden – altså rede penge – men 15 procent af virksomhedens samlede værdi. Man kan altså blive tvunget til at sælge sin virksomhed for at få råd til at betale skatten. Det giver ingen mening. Det kan godt være, at julemand Wammen mener, at det gør. Men come on, hvilken rablende gave er det lige?

Min erfaring er, at det i høj grad er de familieejede virksomheder, der tager socialt ansvar rundt om i landet: Det er dem, der skaber plads til de personer, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Det er dem, der altid formår at tage en ekstra lærling ind. Og det er dem, der sponsorerer nye fodboldtrøjer, når det lokale miniputhold er i økonomiske problemer.

Konsekvensen af afgiftsforøgelsen, der unægteligt vil presse virksomhederne, er, at det for fremtiden i langt højere grad vil være udenlandske kapitalfonde, der kommer til at drive de førhen familieejede firmaer. Og tror vi selv på, at udenlandske kapitalfonde har samme blik for lokal- og civilsamfundet som en virksomhed, der har eksisteret her til lands i generationer, har? I så fald kan man lige så godt tro på julemanden.

 

Finansloven cementerer desværre det, Venstre advarede mod i valgkampen: En rød regering betyder højere sociale ydelser til arbejdsløse indvandrere og flygtninge
_______

 

Højere sociale ydelser til arbejdsløse udlændinge og flygtninge
Finansloven cementerer desværre det, Venstre advarede mod i valgkampen: En rød regering betyder højere sociale ydelser til arbejdsløse indvandrere og flygtninge. I første omgang skal der bruges 300 mio. kr. på området. Det betyder, at en integrationsydelsesmodtager med to børn kan se frem til at få yderligere 2000 kr. skattefrit hver måned. Altså: 2.000 kr. Skattefrit. Hver måned. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Og det sker altså, selv om et dugfriskt studie fra Princeton University viser, at størrelsen på de sociale ydelser har betydning for, hvilket land asylansøgere tager til – og at integrationsydelsen, som blev indført af de blå partier efter valget i 2015 (og inden da: starthjælpen), har været afgørende for, at antallet af asylansøgere i Danmark er faldet. Med Princeton-studiet har vi nu altså forskernes ord for, at de blå partiers politik – både mellem 2015 og 2019 samt i 00’erne – har haft en effekt på antallet af asylansøgere. Færre er kommet hertil. Og flere bidrager i dag til fællesskabet og forsørger sig selv.

Anderledes går det, når Socialdemokratiet og resten af venstrefløjen hæver ydelserne til arbejdsløse indvandrere. For eksempel som de gjorde det i 2011 med afskaffelsen af starthjælpen og det gamle kontanthjælpsloft – i øvrigt med Mette Frederiksen som ansvarlig minister på området. Nu gør de det igen med denne finanslov.

Muligvis noget med nogle minimumsnormeringer i 2025
De fleste er interesserede i at sikre bedre forhold for børnene i landets daginstitutioner. Det er vi også i Venstre. Men flere venstrefløjspartier har krævet, at der med denne finanslov skulle indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Hvis man imidlertid skal tage de ord, Enhedslistens Pernille Skipper ytrede, da hun stod foran indgangen til Finansministeriet, for gode varer, så bliver der med den nuværende finansiering ikke afsat penge nok til at indføre minimumsnormeringer – heller ikke selv om forligspartierne har givet sig selv helt til 2025 til at indfri målet. I aftalen står nogle vagt formulerede sætninger om, at der skal forhandles en model til næste år. Der kommer en god løsning i morgen, lader venstrefløjen – endnu engang – forstå. Så hellere tro på julemanden..

 

Regeringen har valgt at bruge løs af det økonomiske råderum til øget offentligt forbrug. Mange af tiltagene er ganske udmærkede – men de medfører, at midlerne ikke kan bruges på den grønne omstilling
_______

 

Penge til kortsigtet offentligt forbrug – i stedet for langsigtede klimaløsninger
På et overordnet plan må man konstatere, at regeringen har valgt at bruge løs af det økonomiske råderum til øget offentligt forbrug. Mange af tiltagene er ganske udmærkede – men de medfører, at midlerne ikke kan bruges på den grønne omstilling. Og her er en afgørende forskel på Venstre og de røde partier: Venstre er parat til at bruge det økonomiske råderum til at understøtte den grønne omstilling. Det er de røde partier tydeligvis ikke.

Velfærd uden velstand bliver en kort fornøjelse
Den socialdemokratiske statsminister Viggo Kampmann sagde engang: “Velstand uden velfærd er som lys uden varme” – hvormed han mente, at velstand uden omfordeling er af det onde. Men velfærd uden velstand er mindst lige så hjertekoldt. For slet ikke at sige hjernedødt. For tilbage står spørgsmålet: Hvor skal pengene til alle venstrefløjens velfærdsbonusser komme fra? I første omgang bruger den hele det økonomiske råderum. Med et smil på læben. Og det er – sammen med de adskillige afgiftsstigninger, der gør det dyrere at være dansker – tilstrækkeligt til at finansiere dette ene års finanslov. Men hvad så fremover?

Det står hen i det uvisse. Finansloven rummer nærmest ingen initiativer, der er rettet mod at sætte yderligere gang i de økonomiske hjul. Men det er markedet, der frembringer den velstand, som venstrefløjen så gerne vil omfordele. Det er simpelthen rablende rødt – og der vil ikke gå længe, inden de løber tør for penge.

For mig er det udtryk for almindelig sund fornuft og rettidig økonomisk omhu, at der i enhver finanslov er en række tiltag, der sikrer, at der også fremover er godt gang i forretningen Danmark. Og her er så endnu en afgørende forskel på de røde og de blå partier: Mens vi, de blå, har øje for både velstanden og velfærden, har de røde kun blik for det offentlige forbrug. Desværre.

Med venstrefløjens finanslov har vi en kold økonomisk vinter i vente. Og jeg tror endda, det kan gå hen og blive frostvejr. I hvert fald indtil Venstre igen kan indtage statsministeriet og kaste lys og varme over Danmark. ■

 

Med venstrefløjens finanslov har vi en kold økonomisk vinter i vente. Og jeg tror endda, det kan gå hen og blive frostvejr. I hvert fald indtil Venstre igen kan indtage statsministeriet og kaste lys og varme over Danmark
_______

 



Morten Dahlin (f. 1989) er MF for Venstre. Han er bl.a. indfødsretsordfører. ILLUSTRATION: De røde partier med finansminister Nicolai Wammen i spidsen præsenterer finanslovsforlig i Finansministeriet, 2. december (Foto: Philip Davali/Scanpix 2019)