Randahl Fink Isaksen: Tror DF, at vælgerne er idioter?

Randahl Fink Isaksen: Tror DF, at vælgerne er idioter?

16.08.2019


Denne artikel indgår i RÆSONs Kommentarserie, som er gratis at læse. Resten af artiklerne får man med et abonnement: Kun 250 kr. om året (200 for studerende+pensionister) inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer. Klik her for mere information

Under Kristian Thulesen Dahls ledelse har Dansk Folkeparti interesseret sig for politiske tiltag, der har haft meget stor følelsesmæssig betydning i partiets egne rækker, men som har givet meget lidt mening i almindelige danskeres virkelighed. Vælgerne er dødtrætte af, at DF kun kan tale om udlændinge.

Kommentar af Randahl Fink Isaksen

DANSK FOLKEPARTI afsluttede 7. august sit sommergruppemøde med et pressemøde. Her var budskabet, at alle mulige andre end Dansk Folkeparti selv er skyld i, at partiet opnåede et uhørt ringe valgresultat og nu er i dyb krise. Men kan det nu også passe?

Kristian Thulesen Dahl brugte overraskende meget af pressemødet på at tale om Venstre. Med til bordet havde han endda bragt et eksemplar af Lars Løkkes nye bog »Befrielsens Øjeblik«, som Løkke udgav midt under valgkampen. Som Løkke selv har forklaret, henviser titlen til den befrielse, Løkke følte, da han endelig udskrev valget; og indholdet i bogen signalerer, at Løkke efter valget hellere vil samarbejde med Socialdemokratiet end med Dansk Folkeparti.

Netop det samarbejde blev problematiseret særdeles grundigt af Kristian Thulesen Dahl, som nu mener, at man vil få en helt forkert politik, hvis man samarbejder med Mette Frederiksen. Men hov! Mon ikke vælgerne kan huske tilbage til 2017, hvor en anden politisk leder med stor iver forsøgte at etablere et tæt samarbejde med Socialdemokratiet? Det var jo Kristian Thulesen Dahl selv, der dengang bejlede til Mette Frederiksen. Partiet indgik endda flere politiske aftaler med Socialdemokratiet udenom den blå regering, som Kristian Thulesen Dahl ellers foregav at støtte.

Ifølge Kristian Thulesen Dahl er et samarbejde med Mette Frederiksen nu »bekymrende« og vil lede til lempelser i udlændingepolitikken – og det er lige præcis hér, at partilederen afslører sin blinde vinkel: Vælgerne er dødtrætte af, at Dansk Folkeparti kun kan tale om udlændinge. Der er for længst opnået bred enighed i Folketinget om, at Danmark ikke skal være et tagselvbord for alverdens migranter, der måtte ønske dansk integrationsydelse. Selv Kristian Thulesen Dahls politiske modpol, Radikale Venstres partileder, Morten Østergaard, har allerede for to år siden udtalt, at der er grænser for, hvor mange mennesker Danmark kan tage imod.

 

I Dansk Folkeparti har man talt om udlændinge så længe og så indgående, at partiets top har fået udlændinge på hjernen – en lidelse (vi kunne kalde den »islamitis«), der bevirker et helt overdrevent mentalt fokus på mennesker med mellemøstlig baggrund
_______

 

Når alle partier nu ønsker en mere velovervejet udlændingepolitik end for 30 år siden, så kunne Kristian Thulesen Dahl jo sætte flueben ud for dette resultat, som han selv har en væsentlig aktie i, og glæde sig over, at der nu er blevet plads til at fokusere på andre vigtige emner – til glæde for danskerne. Men nej. I Dansk Folkeparti har man talt om udlændinge så længe og så indgående, at partiets top har fået udlændinge på hjernen – en lidelse (vi kunne kalde den »islamitis«), der bevirker et helt overdrevent mentalt fokus på mennesker med mellemøstlig baggrund.

Tiderne er bare skiftet, og den nye integrationsminister, Mattias Tesfaye, er fulgt med. Han har besluttet, at han – som noget helt nyt – vil være minister for integration frem for at være dirigent i fremmedhadets orkester. Ingen kan være i tvivl om, at den nye minister går ind for en stram udlændingepolitik, men han er bare ikke med på alt det »skøre«, som Dansk Folkeparti har fået gennemført. Tesfaye vil fx ikke betale 759 mio. kroner for at bygge en særlig ø-lejr til udlændinge på øen Lindholm, hvor de løbende omkostninger yderligere ville koste skatteborgerne mindst 1,8 mio. kroner årligt – per beboer. Modsat Dansk Folkeparti vil han heller ikke undergrave FN’s kvoteflygtningeordning, der jo netop skal hjælpe med at få styr på flygtningesituationen. Og i modsætning til både Inger Støjberg og Kristian Thulesen Dahl har Tesfaye heller ikke tænkt sig at fejre begivenheden med kage, når der bliver vedtaget 50 eller 100 udlændingestramninger, så nu er den såkaldte strammer-tæller på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside fjernet.

I ET KORT OG DRAMATISK øjeblik på Dansk Folkepartis sommergruppemøde så det ud, som om partiet skulle genfødes lige midt i Rebild Bakker, da partiets gruppeformand, Peter Skaarup, lagde ud med at tale om klimapolitik. Det varede dog kun få sekunder, indtil det gik op for tilhørerne, at Skaarup blot ville understrege, at partiets politik stadig er, at Danmark ikke skal indføre klimaafgifter.

Motiveret af bombeangrebet mod Skattestyrelsen kom Skaarup ind på, at Dansk Politi er presset, og at betjentene har uhyre vanskeligt ved at magte den enorme arbejdsbyrde, de er pålagt. Han uddybede: »Det kan vi se på sagsbehandlingstider, det kan vi se på sager, der ikke bliver opklaret«. Men her kom Peter Skaarup så med dagens største selvmodsigelse: »Så er der også brug for, at vi får fortalt dem, der nogle gange fortæller, at Dansk Folkeparti jo er skyld i det her, fordi vi har sendt en masse politibetjente ned til grænsen, at det faktisk dels ikke er rigtigt, og dels så har vi ved dette sommergruppemøde tænkt os at fortælle, at nu mener vi faktisk, at betjentene skal trækkes hjem…«

Så Dansk Folkeparti anerkender altså, at politiet ikke kan magte sine opgaver, blandt andet fordi de bruger tid på grænsekontrol; men det er ikke Dansk Folkepartis skyld, at politiet udfører netop den grænsekontrol, Dansk Folkeparti selv har krævet. Sig mig engang: Tror DF, at vælgerne er idioter?

 

Der synes ikke at være nogen grænse for, hvor mange arbejdstimer hos politiet Dansk Folkeparti er klar til at lægge beslag på for en eller anden symbolpolitisk sag
_______

 

Nuvel, Dansk Folkeparti fortjener den ros, at politiets timeforbrug ved grænsen trods alt er faldende, fordi politiet i stigende grad aflastes af Hjemmeværnet og Forsvaret. I 2016 brugte politiet 380 årsværk ved grænsen. I 2018 brugte politiets betjente og de nye politikadetter samlet 211 årsværk på opgaven. Men grænsekontrollen har i sine tre år været en medvirkende årsag til, at vi nu står i en situation, hvor 95 procent af alle indbrud aldrig opklares, hvor politiet drukner i overarbejde, og hvor medierne er fulde af historier om frustrerede borgere og butiksejere, der mangler politiet i deres lokalområde.

Det centrale spørgsmål er derfor, hvorfor politikere overhovedet skal blande sig i, hvordan Dansk Politi udfører sin opgave. Det kan da givetvis være nyttigt at give politiet mulighed for at udføre grænsekontrol, hvis det i en periode er politiets faglige vurdering, at dette kan være en fordel. Men hvorfor skal en politiker fra Dansk Folkeparti beslutte, at politiet skal udføre grænsekontrol året rundt – uanset om det fagligt set er det klogeste?

Og grænsekontrollen er ikke det eneste. I sidste valgperiode blev politiet igen og igen spurgt, om de ville bruge tid på endnu et af Dansk Folkepartis politiske påfund. De sagde herpå »nej tak« men blev så alligevel pålagt at bruge tid på det. Hvem husker ikke politihestene, som politiet havde fravalgt, fordi de var ineffektive – og nu står betjente troligt og strigler de firbenede, som Dansk Folkeparti bare ville have tilbage i bybilledet. Ligesom i gamle dage. Og hvem husker ikke, at partiet i marts fandt på, at hele politiets struktur skulle reformeres med et større antal politikredse. Ligesom i gamle dage.

Der synes ikke at være nogen grænse for, hvor mange arbejdstimer hos politiet Dansk Folkeparti er klar til at lægge beslag på for en eller anden symbolpolitisk sag. Hvem var det, der ønskede en skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold? Et tiltag, der – helt som ventet – har betydet, at mange flere udlændinge er blevet fængslet, så arresthusene nu er overfyldte, hvorfor politibetjente nu må fragte de straffede rundt på landevejene til de alt for få ledige pladser. Og hvem var det, der ville bygge ø-lejren på Lindholm, selvom politiet kunne fortælle, at det ville koste 70 betjente til bemanding? Det var også Dansk Folkeparti.

Og mens dette indlæg forfattes, sidder Peter Skaarup så i P1 Debat og forklarer, at partiet nu også vil have grænsekontrol mod Sverige. Sågar i en udsendelse, hvor en tidligere dansk politimand kort forinden har forklaret, at han sagde op, netop fordi han aldrig kunne få tid til de væsentlige politiopgaver, men i stedet skulle udføre politisk bestemte opgaver, der blev dikteret oppefra.

UNDER KRISTIAN THULESEN DAHLS ledelse har Dansk Folkeparti interesseret sig for politiske tiltag, der har haft meget stor følelsesmæssig betydning i partiets egne rækker, men som har givet meget lidt mening i almindelige danskeres virkelighed. Partiet er gået massivt tilbage, og ved valget måtte 21 af partiets folketingsmedlemmer forlade Christiansborg, hvor de 16 resterende medlemmer er flyttet ud af deres gamle, store gruppelokale, som Radikale Venstre nu har overtaget. Det er ikke Lars Løkkes skyld, det er ikke Mette Frederiksens skyld, og det er heller ikke muslimernes skyld, som partiets næstformand, Søren Espersen, ellers forsøgte sig med på Facebook.

I februar kom det frem, at 57 procent af danskerne mener, at klima og miljø er et vigtigere emne end udlændingepolitik, og blandt folk under 35 er det 67 procent. Og nok så bemærkelsesværdigt var det, at partiets tidligere udlændingeordfører, den i medierne meget kendte Martin Henriksen, end ikke blev valgt ind ved folketingsvalget.

Tiderne er skiftet. Dansk Folkeparti er i krise, og partiet kan ikke genrejses ved at bebrejde andre for egne fejl eller ved at finde på flere symbolpolitiske tiltag, der er så aparte, at de får stor medieomtale. Partiet må tænke sig om og identificere de politiske områder, hvor Dansk Folkeparti kan udtænke reelle, intelligente, politiske løsninger, der gør en ægte, positiv forskel i danskernes hverdag. Dét er der stemmer i. ■

 

Partiet må tænke sig om og identificere de politiske områder, hvor Dansk Folkeparti kan udtænke reelle, intelligente, politiske løsninger, der gør en ægte, positiv forskel i danskernes hverdag. Dét er der stemmer i
_______

 



Randahl Fink Isaksen (f. 1975) er selvstændig erhvervsdrivende siden 1999 og samfundsdebattør. ILLUSTRATION: Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl ses her på pressemødet under partiets sommergruppemødet, 7. august 2019 [foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix]