Læge Mahican Gielen: Læger bør være mere åbne for de input til behandling, som patienten og Google kommer med

Læge Mahican Gielen: Læger bør være mere åbne for de input til behandling, som patienten og Google kommer med

26.10.2020

.



Patienter ved mere og mere, og de vil have mere indflydelse. De kommer med viden og forslag, Googler sig frem og vil have en begrundelse for lægens påstande. Derfor kan vi læger ikke længere bare fortælle patienterne, hvad de skal gøre. I hvert fald ikke hvis vi vil have, at de tager godt imod vores behandling. I stedet bør vi bestemme behandlingen sammen med patienten.

Kommentar af Mahican Gielen, speciallæge i radiologi

FORHOLDET MELLEM LÆGE og patient har ændret sig dramatisk i løbet af de sidste 30 år. Dengang var der intet internet, ingen sociale medier, ingen Google og generelt ingen oplysninger ved fingerspidserne 24/7. Lægen var autoriteten, når det gjaldt sundhed og sygdom. Du blev syg, du gik til lægen, du hørte på ham eller hende og fulgte ordrerne. Du kunne spørge en ven om deres oplevelse eller mening, men så var det også det.

Vores position som læger er helt anderledes i dag. Jeg har været læge siden 2007, og allerede siden da har forandringen været til at mærke – og den er kun blevet mere markant. Patienter ved mere og mere, og de vil have mere indflydelse. De kommer med viden og forslag, Googler sig frem og vil have en begrundelse for lægens påstande. Det er fantastisk, fordi det betyder, at patienter er mere engageret i deres egen sundhed og krop. Og det er en stor fordel, vi som læger burde tage fat i og bruge i en behandling.

Men det betyder også, at vi læger ikke længere bare kan fortælle patienterne, hvad de skal gøre. I hvert fald ikke, hvis vi vil have, at de tager godt imod vores behandling. Mangler tilliden, så vil de nok ikke følge vores råd optimalt, men i stedet henvende sig til Google eller andre. Og det er bestemt ikke altid i deres bedste interesse. Nogle oplysninger man kan finde frem til, eller behandlinger der tilbydes, er decideret farlige for sundheden. Det kan vi som læger ikke fange, hvis ikke vi taler om det med en patient.

 

Mangler tilliden, så vil patienterne nok ikke følge vores råd optimalt, men i stedet henvende sig til Google eller andre. Og det er bestemt ikke altid i deres bedste interesse
_______

 

JEG ÆRGRER MIG DERFOR, når jeg ser læger, der har det svært med at afgive indflydelse og en form for medbestemmelse til patienten. De sidder fast i det traditionelle syn på patienten, hvor lægen bestemmer, hvad der skal ske, uden plads til dialog. Det er forståeligt nok svært for mange læger, når patienten kommer med viden, de ikke selv kender til, ikke tror på eller ikke er enige i. Vi bliver jo uddannet i årevis, og mantraet er, at vi udøver “evidensbaseret medicin”. Og det skal vores vinkel som fagpersoner også altid være – evidensbaseret.

Men vi er nødt til at ændre synet på behandling. I stedet for, at lægen bestemmer det hele, skal forholdet gentænkes som et samarbejde, hvor læge og patient bestemmer sammen. Det vil kræve, at læger er mere åbne for de input, patienten kommer med. Som læge kommer jeg med min faglige viden og rådgiver derfra. Samtidig har patienten en hel del viden, som jeg aldrig kan have – nemlig den personlige viden om sig selv og sin egen krop. Som læge må man i det mindste lytte til det og tage det med i sine overvejelser. En patient er nemlig ikke en sygdom: En patient er en person med sygdom.

Det er vigtigt at lytte, for vi læger kan ikke overbevise vores patienter om noget som helst, hvis ikke tilliden er der. Og nutidens patient giver ikke tilliden så let som tidligere. De vil høres, inddrages og tages seriøst. Hvis vi som fagpersoner vil opnå vores mål – behandle patienten med bedst muligt resultat – gør vi klogt i at imødekomme disse ønsker så godt, vi kan. Også hvis vi har svært ved at finde os i det. Uden dette risikerer vi, at enhver behandling vil fejle. Og det er hverken i lægens eller patientens interesse. Vi må således bevæge os hen mod en form for evidensbaseret og patientcentreret medicin. Jeg mener, at der er meget at hente, hvis vi gør.

 

Patienter vil være mere tilbøjelige til at følge vores råd, når de føler, at de bliver hørt og har medindflydelse. Dette vil give bedre resultater og færre tilbagefald, men også færre ressourcekrævende klagesager
_______

 

NÅR VI KOMMER dertil, hvor en behandling bliver til et samarbejde og ikke en diktering af krav, vil vi også kunne imødekomme andre udfordringer. Patienter, der føler sig hørt og set som individer og ved, at de har indflydelse på det, der bestemmes, vil tøve mindre med at opsøge lægen – også fra de (udsatte) grupper, vi nogle gange har svært ved at nå. Det kan positivt påvirke den ulighed, som vi desværre har i vores sundhedsvæsen. Der er en del patienter, der ikke tør sætte ord på deres egne overvejelser, fordi de er bange for at blive udskammet og således bliver væk. Mere åbenhed fra lægens side kan gøre, at den frygt bliver mindre og de kommer til os igen.

Vi læger vil også kunne prioritere bedre og undgå unødvendige undersøgelser, når vi har en god dialog med patienten, og de stoler på os og vores rådgivning. Patienter vil være mere tilbøjelige til at følge vores råd, når de føler, at de bliver hørt og har medindflydelse. Dette vil give bedre resultater og færre tilbagefald, men også færre ressourcekrævende klagesager. De, der arbejder med klagesager, ved, at det oftest handler om mangelfuld kommunikation. Med en dialogbaseret, samarbejdende tilgang til læge-patient-forholdet vil der også opstå færre tilfælde, hvor patienter vil føle sig nødsaget til at klage.

Alle disse ting vil i sidste ende også betyde en mere effektiv brug af ressourcerne i sundhedsvæsenet, når vi bedre kan prioritere og behandle og således får færre klager. Og ressourcerne er begrænsede, som vi alle ved. Med andre ord en sommerfugle-effekt, baseret på ikke andet end inddragelse, forståelse og dialog. Smukt, ikke?

Hvordan kan vi så opnå denne anderledes tilgang? Det skal blive en del af uddannelsen, og det er således det, vi skal se på først. Den gamle, lægecentrerede doktrin vi som medicinstuderende får ind med sølvskeen må gøre plads til en ny, mere patientcentreret tilgang. Verden ændrer sig hurtigt, og vi er nødt til at følge med. Myndigheder kan gå forrest og sætte det gode eksempel hos de læger, der allerede praktiserer. Og patientforeninger kan tage kampen for deres patienter allerede nu.

Kald mig naiv eller en håbløs drømmer – du vil ikke være den første. Men jeg tror på, at vi kan gøre en væsentlig forskel med lidt mere empati, inddragelse og et mere ligeværdigt samarbejde mellem læge og patient. Sammen er man altid stærkere. ■

 

Jeg ægrer mig derfor, når jeg ser læger, der har det svært med at afgive indflydelse og en form for medbestemmelse til patienten. De sidder fast i det traditionelle syn på patienten, hvor lægen bestemmer, hvad der skal ske, uden plads til dialog
_______

 




Mahican Gielen (f. 1979) er uddannet til læge i Holland. Hun flyttede til Danmark i 2009, hvor hun blev speciallæge i radiologi i 2017. ILLUSTRATION: Hospitalsgang på Odense Universitetshospital [foto: Carsten Andreasen/Scanpix]