Frederik Vad Nielsen (S): Er Elbæk og Østergaard så naive, at de tror, de får lov at bestemme Danmarks udlændingepolitik?

Frederik Vad Nielsen (S): Er Elbæk og Østergaard så naive, at de tror, de får lov at bestemme Danmarks udlændingepolitik?

25.07.2018


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Som to smadremænd bruger partilederne fra R og AL deres tid på at ødelægge oppositionen. Resultatet af deres ikke-position i flygtninge- og integrationspolitikken bliver ringere integration, større konflikter og voldsom uro, som vi allerede ser det i Sverige og Tyskland.

Kommentar af Frederik Vad Nielsen, forbundsformand for DSU

Midt i den glohede agurketid plejer de fleste toppolitikere på Christiansborg at smække benene op og nyde feriedagene, inden en hæsblæsende og altædende politisk efterårssæson rammer med 180 kilometer i timen. Men ikke Morten Østergaard. Den radikale leder har fundet det opportunt (endnu engang) at bruge sin kostbare tid på at lange ud efter Socialdemokratiets flygtningepolitik.

Dermed har han meldt sig på banen i det destruktive kapløb med Uffe Elbæk, der handler om at svinge øksen så højt som muligt over partierne til venstre for midten. Som to “smadremænd” i traditionen fra Søren Østergaards Zirkus Nemo forsøger de at bilde befolkningen ind, at der på det politiske spørgsmål, som forener størstedelen af danskerne mest, er en realistisk mulighed for at spænde ben for flertallet.

Østergaards budskab er ikke til at misforstå: En seriøs og ordentlig diskussion om, hvorvidt vi bør indrette et gammelt flygtningesystem på en mere bæredygtig måde, skal hældes direkte ned i kloakken. Det visionspapir, som Socialdemokratiet har fremlagt – og som i øvrigt får større og større international opbakning – skal afskrives og erstattes med uvished og kaos.

 

Østergaards budskab er ikke til at misforstå: En seriøs og ordentlig diskussion om, hvorvidt vi bør indrette et gammelt flygtningesystem på en mere bæredygtig måde, skal hældes direkte ned i kloakken
_______

 

Forpligtet af virkeligheden
Men hvad fortæller virkeligheden os? At Europa intet svar har. Den radikale leder fastslår, at den eneste farbare vej frem er en europæisk løsning. Et gratis synspunkt hevet i automaten for varm luft. Som socialdemokrat er jeg glødende tilhænger af internationalt samarbejde – ikke mindst i Europa. En fælleseuropæisk løsning ville være klart at foretrække, når det kommer til håndteringen af de tusindvis af migranter og flygtninge, der krydser Middelhavet i disse år. Men alle ved, at en grundlæggende løsning på flygtningekrisen, der giver svar på alle de udfordringer, der knytter sig til krisen, ikke kan findes i Bruxelles. Det er ude af EU’s hænder. Troen på, at de østeuropæiske lande, med Polen og Ungarn i spidsen, kommer til at forpligte sig på en intern fordelingsnøgle eller ansvar for håndteringen af flygtninge, er i bedste fald naiv.

Et realistisk perspektiv for et fælleseuropæisk samarbejde på flygtningeområdet er at lave et langsigtet investeringsprogram målrettet den private sektor i Afrika, lukke de ydre europæiske grænser og måske endda skabe bæredygtige lejre i nærområderne – det sidste er dog højest tvivlsomt, hvis man tager førnævnte Østeuropa i betragtning. Men ved at nægte Mette Frederiksen at gå forrest i forsøget på at skabe international opbakning til et nyt flygtningesystem, og i stedet krampagtigt kræve at Danmark kun skal følge det blinde EU-spor, så har Det Radikale Venstre reelt opgivet at finde løsninger på flygtningekrisen. Østergaard har sparket problemet til hjørne. Det er en farlig kurs. Og det er en kurs, der skaber konflikter.

 

Østergaard har sparket problemet til hjørne. Det er en farlig kurs. Og det er en kurs, der skaber konflikter
_______

 

Hvad vil Elbæk og Alternativet egentlig?
Den samme kurs er Uffe Elbæk og Alternativet slået ind på, om end deres kurs er forbundet med endnu mere uvished og kaos end Det Radikale Venstres. Det eneste håndfaste i deres kritik er i) modstanden mod ”tonen” og ”diskursen”, ii) en beskyldning om, at vi andre blindt lefler for Dansk Folkepartis politik og så iii) fra tid til anden en anerkendelse af den politik, man har ført i Sverige, som skaber store problemer for folkehjemmet mod øst. Hvis man som politisk parti baserer store dele af sin integrationspolitik på, at vi skal ændre retorikken i den offentlige debat, så har man frivilligt valgt at placere sig i en blindgyde. Det er at gøre grin med de enorme udfordringer, der ikke bare kan reduceres til luft. Alle, der følger udviklingen i Europa, kan se, at intet sprog-politi og ingen løftede pegefingre har løst problemer med arbejdsløshed, social undertrykkelse og parallelsamfund.

Beskyldningen om, at Socialdemokratiet udelukkende agerer haleslæng for Dansk Folkepartis politik, vidner om, at debatten om flygtninge og integration er blevet blind for nuancer og balancer. Vi ønsker en integrationspolitik baseret på rettigheder og pligter. Hvor vi i Socialdemokratiet ønsker at bruge regulering til at sprede integrationsopgaven, ønsker Dansk Folkeparti at isolere flygtninge. Hvor vi ønsker at lade uddannelse og arbejde være hjørnestenene i integrationen, ønsker Dansk Folkeparti at lukke døren for de muligheder. Vores fælles ønske med Dansk Folkeparti om at sikre kontrol med tilstrømningen til Danmark må aldrig skygge for, at vi faktisk ønsker at bruge velfærdssamfundet til at løse integrationsopgaven. Også her tager Alternativet og Uffe Elbæk altså fejl.

 

Vores fælles ønske med Dansk Folkeparti om at sikre kontrol med tilstrømningen til Danmark må aldrig skygge for, at vi faktisk ønsker at bruge velfærdssamfundet til at løse integrationsopgaven
_______

 

Kom på banen, Elbæk og Østergaard!
Den radikale og alternativistiske position på flygtningeområdet er ikke-eksisterende i den virkelige verden. Og samtidig har partierne ikke formået at levere originale og effektfulde politiske svar på de integrationsudfordringer, som ingen reform har kunnet løse gennem de sidste 30 år. For mig er dét den direkte opskrift på at gøde jorden for flere og større sociale konflikter i Danmark. Når jeg ønsker at udskifte spontane flygtningestrømme mod Europa med et kontrolleret system baseret på FN-kvoter, og en aktiv integrationspolitik herhjemme med regulering, fordeling, krav om arbejde og obligatorisk deltagelse i velfærdsinstitutionerne, så er det ikke kun af økonomiske grunde, eller fordi jeg ønsker verdens bedste integration for de mennesker, der kommer hertil. Det er også for at undgå sociale konflikter.

I europæiske lande med uregulerede flygtningestrømme og en alt for diffus integrationspolitik har vi set racisme, had og konflikter blusse op til helt nye niveauer. I Sverige har flere moskéer og asylcentre været udsat for brandattentater. Hård vold og kriminalitet har skabt – og skaber – usikkerhed i svenske boligområder. Det samme mønster har gjort sig gældende i Frankrig og Tyskland. På trods af, at vi i Danmark dagligt slås med diskrimination af mennesker med anden etnisk baggrund, så er vi ikke vidner til disse enorme konflikter, som mange af vores nabolande slås med. Vi HAR faktisk allerede formået at håndtere vores integration på en måde, så langt de fleste flygtninge har kunnet leve i fred, fordragelighed og sikkerhed.

Det er jeg stolt af. Jeg tror også, at Morten Østergaard og Uffe Elbæk er stolte af det. Men Det Radikale Venstres og Alternativets ikke-position i de store spørgsmål om flygtninge og integration kan skabe det politiske vakuum, der ikke i tide formår at opdage og bremse en lignende udvikling i Danmark. Vi må aldrig igen være på bagkant med udviklingen. Derfor bør Østergaard, Elbæk & Co. smøge ærmerne op og bevæge sig ind på den realpolitiske bane. Derinde, hvor der faktisk kan findes løsninger, der fungerer i den virkelige verden. Derinde, hvor man ikke skyder nye visioner ned, men selv bidrager til at udvikle dem. Kom på banen, Elbæk og Østergaard! ■

 

Vi må aldrig igen være på bagkant med udviklingen. Derfor bør Østergaard, Elbæk & Co. smøge ærmerne op og bevæge sig ind på den realpolitiske bane
_______

 



Frederik Vad Nielsen (f. 1994) er forbundsformand i DSU. ILLUSTRATION: Frederik Vad Nielsen [foto: Officielt pressefoto]