Kasper Elbjørn: Den negative parlamentarisme kan blive Løkkes redning. For vil rød blok vælte ham med Stram Kurs’ hjælp?

Kasper Elbjørn: Den negative parlamentarisme kan blive Løkkes redning. For vil rød blok vælte ham med Stram Kurs’ hjælp?

08.05.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Det er 110 år siden, den negative parlamentarisme blev testet første gang. Siden har den været kernen i det danske politiske system. Derfor er det gode spørgsmål ved dette valg, om rød blok vil gå sammen med Stram Kurs for at stemme Løkke ud af dansk politik?

Kommentar af Kasper Elbjørn, cand.scient.pol.

Da det kom frem, at det nye parti Stram Kurs ville blive opstillingsberettiget – og i to meningsmålinger så ud til at komme i Folketinget – var det, som om vi kollektivt glemte kernen i den negative parlamentarisme, der ellers har defineret vort politiske system i 110 år: Regeringen behøver ikke have et flertal i Folketinget bag sig. Man kan sagtens regere fra sag til sag uden et fast flertal, så længe regeringen ikke har et flertal imod sig.

Derfor gav det heller ikke mening, at mediekanonerne vendte sig mod de borgerlige-liberale partier, der blev spurgt, om de ville basere en ny regering på det nye partis mandater, såfremt partiet kommer i Folketinget efter valget 5. jun. Det interessante spørgsmål i et negativt parlamentarisk system er snarere, hvilke partier der sammen med det nye parti vil stemme for et mistillidsvotum, hvis Lars Løkke Rasmussen og hans VLAK-regering ikke af sig selv går af efter valget.

Det Radikale Venstre har allerede pure afvist ethvert samarbejde med Stram Kurs. De Radikale vil altså ikke vælte regeringen sammen med det nye parti, hvis den mulighed opstår, må vi forstå. Udmeldingen gør udfaldet af næste folketingsvalg helt uforudsigeligt.

Vi skal tilbage til 8. september 1908 for at finde ud af, hvordan vi fik negativ parlamentarisme i Danmark. Det var dagen, hvor den tidligere justitsminister Alberti meldte sig på Københavns domhus som simpel bedrager. Anmeldelsen kunne synes ligegyldig for statsminister J.C. Christensen og hans Venstre-regering, da Alberti for længst var gået af, og ikke havde foretaget sig noget ulovligt gennem sin ministertid. Men på grund af de æresbevisninger, som den nye konge, Frederik VIII havde tildelt Alberti på foranledning af statsminister J.C. Christensen, følte Kongen sig misbrugt og vildledt.

 

Det Radikale Venstre har allerede pure afvist ethvert samarbejde med Stram Kurs. De Radikale vil altså ikke vælte regeringen sammen med det nye parti, hvis den mulighed opstår, må vi forstå
_______

 

Frederik VIII bad derfor J.C. Christensen om at træde tilbage og overlade embedet til den nye finansminister, Niels Neergaard. Den nye Venstre-regering med Neergaard i spidsen måtte se det som sin hovedopgave at få et forsvarsforlig vedtaget, og det viste sig umuligt uden J.C. Christensen ved roret, og Niels Neergaard gik af efter kun et år på posten.

Det efterfølgende kompromis faldt på den aldrende Venstreveteran fra forfatningskampen Ludvig Holstein-Ledreborg. Holstein-Ledreborg blev derfor den første regeringsleder, der ikke havde et flertal bag sig, men heller ikke et flertal imod sig. Og på trods af dyb modstand fra de konservative, der formentlig vidste, at J.C. havde afgivet et løfter til tyskerne om, at dansk forsvar aldrig måtte være rettet mod Tyskland, udnævntes J.C. Christensen som forsvarsminister i den nye mindretalsregering, der tiltrådte 16. august 1909.

Efter at have demonstreret at han alene, trods de politiske skrammer, kunne føre den ømtålelige sag om forsvaret igennem Folketinget, gik J.C. Christensen af som forsvarsminister allerede den 18. oktober 1909. Ti dage senere fremprovokerede Ludvig Holstein-Ledreborg et flertal for en mistillidsdagsorden fremsat af Det Radikale Venstre. Holstein-Ledreborg bad dernæst Kong Frederik VIII om at henvende sig til det parti, hvis dagsorden havde sejret. Den næste regering, der dannedes, var noget nær den smalleste, man kunne forestille sig. Med blot en sjettedel af Folketingets stemmer bag sig formåede Det Radikale Venstre under ledelse af Carl Th. Zahle at danne regering, og det kunne lade sig gøre, fordi Kongen vidste, at Ludvig Holstein-Ledreborg selv havde indstillet, at den skulle dannes. Dermed vidste Kongen, at den nye regering ikke havde et flertal imod sig, når den første gang mødte Folketinget.

Dengang var den negative parlamentarisme formentlig stadig et ukendt begreb i den brede befolkning. I dag undervises vi i begrebet, og enhver, der beskæftiger sig med dansk eller nordisk politik, kender til den negative parlamentarisme. Alle ved, at man i Danmark ikke behøver have et flertal i Folketinget bag sig for at kunne danne regering, så længe man ikke har et flertal imod sig. Læren fra 1909 og Ludvig Holstein-Ledreborg er dog også, at alene usikkerheden om, hvorvidt en mindretalsregering har et flertal imod sig, kan afgøre regeringens skæbne.

 

Vil rød blok gå sammen med Stram Kurs for at stemme Løkke ud af dansk politik?
_______

 

Hvis man er nysgerrig efter, hvad der vil ske i den situation, hvor Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering kun har et flertal imod sig, hvis de røde partier stemmer sammen med Stram Kurs, er det altså oppositionen i Folketinget, man skal henvende sig til. Vil rød blok gå sammen med Stram Kurs for at stemme Løkke ud af dansk politik? Dét er det centrale spørgsmål i den forestående valgkamp.

Det Radikale Venstre er hidtil det eneste oppositionsparti, der har afskrevet ethvert samarbejde med det nye parti. ”Vi er nødt til at markere, at der er et skel mellem os andre og dem, som vil bedrive udrensning af udvalgte befolkningsgrupper på baggrund af deres tro eller race,” udtalte partiets leder, Morten Østergaard, til Politiken allerede før valget.

Jeg begræder, at årtiers fejlslagne forsøg på at sløre eller negligere religiøse konflikter i vort samfund nu viser sig ved, at tusindvis af danskere føler så stærk afmagt, at de vil støtte et parti som Stram Kurs. Det er værd at huske, at filosoffen F.A. Hayek skriver i ”Vejen til Trældom” (1944), at fascismen og nazismen ikke var et opgør med socialismen, men derimod de liberale elementer i det borgerlige samfund, dets internationalisme og demokratiet. Det er altså dem, der er på spil i disse dage, når et parti som Stram Kurs kan blive opstillet og måske endda komme i Folketinget. Det er noget, den næste regering må og skal gøre noget ved. Frygten må tages alvorligt også af os, der måske ikke oplever den til hverdag. Østergaards udmelding sætter imidlertid stort spørgsmålstegn ved, hvilken regering der ender med ansvaret, hvis Stram Kurs kommer i Folketinget. ■

 

Fascismen og nazismen var ikke et opgør med socialismen, men derimod de liberale elementer i det borgerlige samfund, dets internationalisme og demokratiet
_______

 



Kasper Elbjørn (f. 1973) er cand.scient.pol. Han har redigeret og bidraget til flere bøger. Han var medstifter af tænketanken CEPOS og kommunikationschef sammesteds 2005-2007. Han er medlem af Det Konservative Folkeparti. ILLUSTRATION: Statsminister Lars Løkke Rasmussen udskriver valg fra Folketingssalen, tirsdag den 7. maj 2019. (Foto: JENS DRESLING/Ritzau Scanpix)