Mette Abildgaard svarer Simon Pihl Sørensen: Vi er præcis lige så konservative, som vi har været de seneste 100 år

Mette Abildgaard svarer Simon Pihl Sørensen: Vi er præcis lige så konservative, som vi har været de seneste 100 år

13.02.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Der bliver indført meget konservativ politik i disse år. Også mere end vores parlamentariske størrelse berettiger. Det er dog ikke al vores politik, der falder i socialdemokratens smag – men det er måske ikke så underligt?

Kommentar af Mette Abildgaard (K)

Vi konservative tror på “at forandre for at bevare”, og derfor udvikler konservatismens svar på samfundets problemer sig i takt med tiden. Men tag ikke fejl: Det Konservative Folkeparti er præcis lige så konservativt, som det har været de seneste godt 100 år.

Man skal altid tage imod kritik og gode råd. Men man skal også være kildekritisk, og en socialdemokrat er ikke en særlig god konservatisme-kender, ærligt talt. Derfor tager jeg den socialdemokratiske viceborgmester Simon Pihl Sørensens kommentar i Ræson den 11. februar med ophøjet ro, selvom han påstår, at vi konservative ikke længere er rigtigt konservative.

Hvorfor Simon Pihl Sørensen ikke kan se de konservative aftryk i regeringens førte politik, er uforståeligt. For de seneste fire år har været fuld af konservativ politik.

Eksempelvis er Danmarks socialminister den konservative Mai Mercado – og det kan ses. Hjemløsestrategi, fokus på udsatte børns vilkår og mere personale i ydertimerne i daginstitutionerne er bare nogle få eksempler på konservativ socialpolitik.

På familieområdet har vi indført Familiehuset, hvor familier midt i en skilsmisse kan få rådgivning og konflikthåndtering. Generelt har det nye familieretlige system et større fokus på barnets trivsel, når familiers hverdag brydes op. Vi har også indført en refleksionsperiode, så forældre, der overvejer en skilsmisse, får et pusterum til at overveje fremtiden for dem selv og deres børn.

Er det liberalt? Nej, ikke ligefrem. Til gengæld er det kernekonservativt ikke at være bange for at stille nogle rammer op for den personlige frihed, hvor det er nødvendigt. Det er refleksionsperioden et godt eksempel på.

Værnepligten er i sin grundtanke fx heller ikke liberalt. Ikke desto mindre er det lykkedes os at få udvidet den ordning. Det samme kan siges om tildækningsforbuddet. Hvad angår arveafgiften vil nogle måske hævde, at den er udtryk for en liberal tankegang, fordi ingen skal have flere penge, end hvad de selv har kunnet tjene. Jeg skal ikke gøre mig til dommer i den liberale idédebat – men jeg ved, at arveafgiften ikke er konservativ. Vi mener, at den enkelte hører til i en større sammenhæng: først og fremmest familien. Derfor skal vi ikke beskatte de midler, man ønsker at give videre til sine nærmeste.

 

Simon Pihl Sørensen efterlyser, at vi tøjrer liberalismen. Det gør vi – men med konservativ politik og ikke socialdemokratisk
_______

 

Simon Pihl Sørensen efterlyser, at vi tøjrer liberalismen. Det gør vi – men med konservativ politik og ikke socialdemokratisk. Så måske er den ovenstående politik ikke hans kop te. Men det skyldes nok, at han er socialdemokrat.

Det er svært at gennemskue, hvorfor mit parti skal kritiseres for at ønske hårde straffe for hård kriminalitet og kæmpe for lov og orden. Hvis ikke vi gjorde det, ville vi ikke være os selv. Det har vi altid gjort. For os er hårde straffe, et stærkt politi samt opretholdelsen af lov og orden netop et forsvar for fællesskabet.

Vi ville ikke være os selv, hvis vi ikke kæmpede for Danmarks sammenhængskraft. Derfor spiller vores parti bl.a. en helt central rolle i kampen mod parallelssamfund. Det er muligvis nemmere at lukke øjnene for de problemer, vi ser i nogle områder, fordi de kan være ubehagelige at tale om. Og fordi metoderne til at komme dem til livs kan være utraditionelle. Sådan vælger store dele af venstrefløjen at reagere. Men det bliver aldrig den konservative løsning. For der skal ikke være områder i landet, hvor kvinderne ikke arbejder, hvor der ikke er respekt for loven og vores fælles værdier, og hvor børn vokser op uden at lære dansk.

Det er også sammenhængskraften, vi har for øje, når vores erhvervsminister, Rasmus Jarlov, tordner mod svindlen i Danske Bank. Også for bankerne skal der herske lov og orden. Vi har allerede forhøjet bødestraffen for hvidvask og styrket kontrollen, og flere tiltag er på vej.

Er al den førte politik i dagens Danmark konservativ? Nej. Det havde også været et mirakel med vores seks mandater. Stod det til os, droppede vi sparekravet på kulturområdet – hvilket vi tydeligt har meldt ud. Stod det til os, var vi endnu mere ambitiøse på det grønne område. Vi var med til at lave Danmarks første klimalov, og vi ser også positivt på, om vi skal have en ny. Vi vil gerne se på bedre forhold for børnene på vores udrejsecentre, og vi vil hæve afgiften på cigaretter, så færre børn begynder at ryge.

Skulle Det Konservative Folkeparti være en skygge af sig selv? Nej, tværtimod. Faktisk bliver der gennemført utrolig meget konservativ politik. Så kære Simon Pihl Sørensen: Jeg kloger mig ikke på Socialdemokratiet – et parti, hvis grundlæggende DNA jeg ikke har under huden. Måske du også burde koncentrere dig om at være socialdemokrat og lade mig være konservativ. ■

 

Skulle Det Konservative Folkeparti være en skygge af sig selv? Nej, tværtimod. Faktisk bliver der gennemført utrolig meget konservativ politik
_______

 



Mette Abildgaard (f. 1988) er gruppeformand og politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti. ILLUSTRATION: Mette Abildgaard [foto: Sofie Mathiassen/Scanpix]
Artiklen er redigeret af Jakob Kromann.