Thomas Bernt: Økonomien er ikke på dagsordenen. Så hvis erhvervslivet vil have indflydelse på valget, må det blande sig i klimakampen

Thomas Bernt: Økonomien er ikke på dagsordenen. Så hvis erhvervslivet vil have indflydelse på valget, må det blande sig i klimakampen

24.05.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Modsætningen mellem klima, økonomisk ansvarlighed, borgerlighed og erhvervsliv er forsvundet. Klimadagsordenen er erhvervslivets dagsorden, hvis de altså vil gøre sig den ulejlighed at bidrage til valgkampen med opfordringer til, hvad der skal til for at gøre erhvervslivet til et lokomotiv for klimatilpasning.

Kommentar af Thomas Bernt Henriksen, vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Axcelfuture

Søren Pind har i løbet af de seneste uger udstillet alt, hvad der er galt med blå blok i den igangværende valgkamp. Og han er ikke alene. Det er svært at vinde, når nogle af de mest markante borgerlige stemmer i debatten udråber borgerligheden til at være i krise og uddyber med, at de borgerlige har fået ”islamitis” på hjernen. Uanset om analysen er korrekt eller ej, svækker budskabet blå blok.

Det udgør samtidig en svækkelse af erhvervslivets stemme. Der findes måske nogen, som vil anfægte den logik med henvisning til, at senest rød blok havde magten, førte SR-regeringen en særdeles erhvervsvenlig politik og leverede betydelige selskabsskattelettelser. Man kan også argumentere for, at det er rød bloks klima- og miljømæssige linje, der har skabt danske erhvervsgiganter som Vestas og Grundfos.

Det er fine nuancer i debatten om erhvervslivets stemme i valgkampen, men det ændrer ikke ved den grundlæggende præmis, at lavere skat og bedre rammevilkår for virksomhederne er spørgsmål, der ræsonnerer bedre hos blå blok end hos rød.

Erhvervslivet ser til i undren og spørger sig selv, om det er 37 års reformpolitik og ansvarlig økonomisk politik, som er på valg 5. juni. Om Danmark er ved at sætte en ny kurs, hvor økonomisk ansvarlighed erstattes af klimaansvarlighed og en langt kraftigere regulering af erhvervslivet – både når det gælder klimaet, og når det gælder etiske og sociale standarder.

 

Erhvervslivet står altså selv med et ansvar for at være relevante i valgkampen. Vejen frem er at koble økonomisk ansvarlighed med en ansvarlig klimapolitik
_______

 

Der er grund til at diskutere, om den økonomiske ansvarlighed er under pres, når politikerne vil rulle reformer tilbage, fx svække tilbagetrækningsreformen og dermed indføre nye velfærdsrettigheder i forhold til tilbagetrækning. Og når der udstedes velfærdsgarantier, som indbygger endnu mere automatik i den offentlige sektors vækst.

Nu skal den offentlige sektor ifølge både V og S som minimum vokse i samme takt som udviklingen i antallet af ældre og børn. Ingen siger i samme åndedrag, at den offentlige sektor ud fra samme logik bør skrumpe, hvis andelen af børn og ældre en dag falder.

Økonomisk ansvarlighed er erhvervslivets dagsorden. Det har været et centralt og bærende tema ved de fleste valg i de seneste 40 år – men ikke ved det valg, som skal afholdes om to uger. Nu står erhvervslivet derfor pludselig selv med et ansvar for, at økonomi og reformer er spørgsmål, som bliver diskuteret i valgkampen.

Erhvervslivet står altså selv med et ansvar for at være relevante i valgkampen. Vejen frem er at koble økonomisk ansvarlighed med en ansvarlig klimapolitik.

Debatten om klima er grundlæggende forandret i løbet af de seneste år. Klimatilpasning er for længst gået fra at være en dagsorden, som især er drevet af den politiske venstrefløj, til også at være en borgerlig dagsorden – og en kommerciel dagsorden for virksomhederne.

Topchefen i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, satte fx en klar retning på Novos klimaambitioner på forsiden af Berlingske 30. april, da han annoncerede, at medicinalgiganten vil være klimaneutral i 2030, og at flyrejser skal erstattes med virtuelle møder.

Derudover har Carlsbergs formand, Flemming Besenbacher, har stået i spidsen for regeringens arbejde med cirkulær økonomi. Topchefen i Grundfos, Mads Nipper, har gjort den klima- og miljømæssige ansvarlighed til en del af det grundlæggende DNA i den danske pumpegigant. Og landbrugets organisationer har annonceret, at landbruget skal være klimaneutralt i 2050.

Modsætningen mellem klima, økonomisk ansvarlighed, borgerlighed og erhvervsliv er forsvundet.

 

Erhvervslivet har en kamp at vinde i valgkampen […] Den kamp går ud på at tage diskussionen om, hvordan Danmark foretager klimatilpasningen uden at sætte den økonomiske ansvarlighed over styr
_______

 

På trods af det er erhvervslivets stemme savnet i valgkampen, selvom de omsider meldte sig i Berlingske forleden. Det er som om, at erhvervslivet gerne vil tale om alt det gode, de gerne vil gøre for klimaet og verden. I mindre grad vil de tale om, hvad der skal til for at realisere alle de gode mål gennem praktisk erhvervs- og skattepolitik og ved at sikre, at virksomhederne tjener penge, så de rent faktisk har råd til at møde de ædle mål.

Det er nærliggende, at klima bliver en af de kommende årtiers største dagsordener blandt vælgerne. Det er imidlertid også tydeligt, som man fx kan se fra diverse historiske valgundersøgelser, at klima kun vil bevare en hovedrolle i fraværet af blandt andet flygtningestrømme på motorvejene og økonomisk ustabilitet. Nye kriser kan svække vælgernes opmærksomhed om klimaet.

Det burde være banalt, at der er brug for økonomisk stabilitet og sunde virksomheder, hvis klimatilpasningen herhjemme og ikke mindst globalt skal fortsætte. Derfor har erhvervslivet en kamp at vinde i valgkampen – og reelt til gavn for hele samfundet. Den kamp går ud på at tage diskussionen om, hvordan Danmark foretager klimatilpasningen uden at sætte den økonomiske ansvarlighed over styr. Og den handler om erhvervslivets rolle i klimatilpasningen herhjemme og som eksportører af teknologi og klimaløsninger til udlandet.

Et eksempel: Statsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerede i sin åbningstale i Folketinget sidste år sin målsætning om, at der skal være 1.000.000 el- eller hybridbiler i Danmark i 2030.

Det er fint med ambitioner, men sandheden er, at bilparken i Danmark er så overbeskattet, at det vil koste et tocifret milliardbeløb i tabt skatteprovenu, hvis gammeldags benzin- og dieselbiler skal erstattes af elbiler. Især da det økonomiske råderum nu er brugt til at sikre, at det offentlige forbrug skal følge med udviklingen i antallet af ældre.

Altså er det finanspolitiske råderum brugt, uden at en øre er brugt på klimatilpasning eller bedre rammevilkår for dansk erhvervsliv, som kunne understøtte dansk og international klimatilpasning. Det er egentlig tankevækkende.

Klimadagsordenen er erhvervslivets dagsorden, hvis de altså vil gøre sig den ulejlighed at bidrage til valgkampen med opfordringer til, hvad der skal til for at gøre erhvervslivet til et lokomotiv for klimatilpasning.

Tænketanken Axcelfuture – erhvervslivets tænketank – har udvalgt klima til en af de fem pragmatiske dagsordener, som erhvervslivet kan og bør vinde i valgkampen. Valgkampen 2019 kommer ikke til at blive ført på erhvervslivets traditionelle hjemmebaner. Det må virksomhederne bare affinde sig med – og indrette sig efter. ■

 

Klimadagsordenen er erhvervslivets dagsorden, hvis de altså vil gøre sig den ulejlighed at bidrage til valgkampen med opfordringer til, hvad der skal til for at gøre erhvervslivet til et lokomotiv for klimatilpasning
_______

 



Thomas Bernt Henriksen er vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Axcelfuture og var inden da økonomisk redaktør og debatredaktør på dagbladet Børsen. Han var i 2008-2013 direktør for Council of Economists i den amerikanske tænketank The Conference Board. Uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet og desuden medlem af bestyrelsen i Den Berlingske Fond. [FOTO: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix]