Kristian Jensen: Danmark skal opruste indsatsen i den arktiske magtkamp. Ellers svigter vi den grønlandske befolkning

Kristian Jensen: Danmark skal opruste indsatsen i den arktiske magtkamp. Ellers svigter vi den grønlandske befolkning

02.01.2020


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Der er mange ting, som Danmark bør og skal kæmpe for at få på dagsordenen for udviklingen i Arktis. Men vi kommer ikke uden om, at realiteterne hos de andre lande i området tvinger os til at revurdere forestillingen om Arktis som et ”lavspændingsområde”.

Kommentar af Kristian Jensen, arktisordfører, Venstre

DET ER IKKE kun klimaforandringerne, som har øget de politiske temperaturer omkring Nordpolen. Det danske mantra har i flere år været at holde Arktis som et ”lavspændingsområde”, hvor militæroprustning blev holdt væk, og hvor lande, som ellers ikke havde tillid til hinanden, stadig mødtes om et fælles bord for at lave konkrete aftaler. Nu fremstår det klart, at det kun er i de diplomatiske taler og notater, at man stadig tror, at det er en mulighed.

I virkelighedens verden er Arktis blevet den nye frontlinje for rigtig mange interesser. Både småstater som rigsfællesskabets medlemmer og stormagter som USA, Rusland og Kina forfølger egne interesser i Arktis. Kommercielle virksomheder bruger store summer på at få førsteretten til arktiske handelsruter eller interessante mineraler, der gemmer sig under isen. Græsrodsbevægelser kæmper om at fremstå som de fremmeste fortalere for diverse mere eller mindre almene interesser. Og midt i det hele kæmper NGO’en Inuit Circumpolar Counsil konstant for at blive taget med i beslutningerne som den bedste repræsentant for dem, som oftest bliver overset: beboerne i Arktis.

Grønland er på den ene side en kæmpe udfordring for det danske kongerige og på den anden side den vigtigste adgangsbillet til den internationale verdensscene. Det gør Grønland til det nye tyngdepunkt i dansk udenrigspolitik.

 

Grønland er på den ene side en kæmpe udfordring for det danske kongerige og på den anden side den vigtigste adgangsbillet til den internationale verdensscene. Det gør Grønland til det nye tyngdepunkt i dansk udenrigspolitik
_______

 

EN TING ER forholdet mellem Danmark og Grønland: fordelingen af opgaver, slagsmålet over pengestrømmene, samarbejdet om erhvervsinvesteringerne, diskussioner om, hvem der skal repræsentere Kongeriget ved internationale møder og lignende.

Men den store kløft ligger ikke mellem Danmark og Grønland – uanset hvad enkelte grønlandske politikere siger i et kortsigtet forsøg på at vinde stemmer. Den store kløft ligger mellem rigsfællesskabet og de mange kræfter, som ønsker at drive sine egne interesser frem i det arktiske område.

Danmarks medlemskab af Arktisk Råd, som et af de fem lande, der grænser op til Nordpolen, giver os en plads ved et bord, som vi ellers ikke ville være i nærheden af. Men det kræver samtidig, at vi påtager os ansvaret for at løfte danske prioriteter i et selskab, som ikke har de samme prioriteter som os. I et selskab med USA, Rusland og ofte også Canada fylder Danmark ikke meget – og Grønland endnu mindre. Derfor skal vi arbejde endnu hårdere for at få sat vores prioriteter op på dagsordenen.

Klimaforandringerne er et globalt problem og med oversvømmelser, skovbrande og tørke rammes hele kloden af konsekvenserne af global opvarmning. Men ingen steder er forandringerne så synlige eller omvæltende som i det arktiske område, hvor det er de grundlæggende levevilkår, som bliver forandret i disse år. Det er slemt nok, at iskappen trækker sig tilbage, men for beboerne i det arktiske er det endnu værre, at permafrosten ser ud til at forlade jorden og erstatte ellers fast grund til et blødt og usikkert fundament for huse, skoler, virksomheder og lufthavne. Derfor bliver indsatsen for at sikre infrastruktur og bygninger en prioritet for Rigsfællesskabet for at modvirke de lokale konsekvenser af klimaforandringerne.

 

Forestil dig, hvad det har af betydning for miljøstandarderne, om det er Rusland eller Danmark, som kan sætte kravene til transport, udnyttelse af fiskeri, olieeftersøgning og fremtidig transport
_______

 

ET AF DE STORE problemer ved ønsket om en grøn omstilling til et mere el-baseret samfund er, hvordan vi skal skaffe mineraler og ressourcer til fx produktion af batterier, mobiltelefoner og andre elektroniske produkter. Her kommer det arktiske i spil, i takt med at netop klimaforandringerne giver bedre muligheder for at nå de sjældne mineraler som guld, zink, nikkel og platin, der er essentielle for produktionen af især batterier. Det var absolut ikke tilfældigt, at et vigtigt medlem af en amerikansk delegation, der for nyligt besøgte Grønland, netop kom fra ressourceafdelingen af det amerikanske energiministerium. Alle lande kommer til at jagte mineraler i arktiske områder, og det er utrolig vigtigt at sikre de højeste standarder for miljø og arbejdsmiljø i udvindingen, så vi ikke gentager fortidens synder i de arktiske egne.

Danmark har en særlig opgave i at hæve miljøstandarderne. For nogle år siden indleverede Danmark et territorialkrav på hele Nordpolen og faktisk hele vejen over til den russiske 200 sømil-grænse. Det kan virke som et kæmpe overbud at gøre krav på et område, der er mere end 20 gange større end Danmark. Men forestil dig, hvad det har af betydning for miljøstandarderne, om det er Rusland eller Danmark, som kan sætte kravene til transport, udnyttelse af fiskeri, olieeftersøgning og fremtidig transport. Derfor skal vi opruste indsatsen fra både Udenrigsministeriet og Miljøministeriets side for at have størst mulig gennemslagskraft, når slagsmålet om miljøstandarderne for alvor går i gang.

For at gøre det i forvejen komplicerede arktiske puslespil endnu mere komplekst, må vi også anerkende et helt forståeligt ønske fra de arktiske samfund om selv at have en erhvervs- og turismeudvikling, som kan gøre dem mindre afhængige af det historisk meget uforudsigelige fiskeri. Danmark har investeret massivt i den grønlandske infrastruktur for at muliggøre bygningen af tre nye lufthavne, som skal give netop den lokale erhvervsudvikling bedre vilkår. Nogle holder måske fast i den romantiske drøm om at holde det arktiske område uberørt af erhvervsudviklingen. Men det ønske deles næppe af de mange beboere, der – som resten af os – har håb og drømme om livet, og som ikke ønsker at blive låst fast i andres forestillinger om et jæger- og fiskerliv. Derfor er det afgørende, at vi kan vise vejen for en bæredygtig og langsigtet erhvervsudvikling i hele det arktiske område.

 

Danmark skal være til stede og håndhæve vores suverænitet – også i de yderste og koldeste dele af kongeriget. Derfor kommer vi til at investere i skibe, udstationering af mere personale og muligvis indkøb af flere kampfly
_______

 

RUNDT OM I DE ANDRE arktiske lande er der ikke nær den samme vilje til at prioritere en meget lille befolkningsgruppe, som bor langt væk fra hovedstæder og internationale beslutningstagere. Derfor søger man mange steder alt for ofte de kortsigtede gevinster uden omtanke for områdets sårbarhed. I Grønland var det bl.a. overvejelserne om import af tusindvis af kinesiske arbejdere til eventuelt kommende minedrift, som har fået øjnene op for vigtigheden af et samarbejde i rigsfællesskabet om bæredygtig erhvervsudvikling.

Der er mange ting, som Danmark bør og skal kæmpe for at få på dagsordenen for udviklingen i Arktis. Men vi kommer ikke uden om, at realiteterne hos de andre lande også tvinger os til at revurdere det nævnte mantra om ”lavspændingsområdet”. Rusland opruster markant deres arktiske flåde, og USA lægger et stort pres på Danmark, for at vi følger med op bliver mere synlige, også med militære kapaciteter.

Danmark skal være til stede og håndhæve vores suverænitet – også i de yderste og koldeste dele af kongeriget. Derfor kommer vi til at investere i skibe, udstationering af mere personale og muligvis indkøb af flere kampfly. Det betyder også, at den nye indsats for at få flere unge grønlændere til at søge ind hos Forsvaret skal fastholdes, for vi har i dag alt for få, som naturligt kender og forstår vilkårene i det arktiske.

Klima, handel, ressourcer, transport, sikkerhed, erhvervsudvikling og regional selvbestemmelse. Der er problemstillinger nok at tage fat på, og derfor vil det nye tiltag i Folketinget med en særskilt Arktisk Delegation få et travlt program. Ideen med delegationen er at få politisk fokus på hele det arktiske område og ikke kun forholdet internt i kongeriget mellem Grønland og Danmark. Vi kommer derfor til at se på det bredere perspektiv og have fokus på hele den arktiske udvikling.

Det er især vigtigt at få fremmet danske prioriteter i de næste år frem til at Rusland overtager formandskabet for Arktisk Råd i 2021 med en dagsorden, som næppe vil matche de danske ønsker. ■

 

Det er især vigtigt at få fremmet danske prioriteter i de næste år frem til at Rusland overtager formandskabet for Arktisk Råd i 2021 med en dagsorden, som næppe vil matche de danske ønsker
_______

 



Kristian Jensen (f. 1971) er MF og arktisordfører for Venstre og bl.a. medlem af Den Arktiske Delegation og Grønlandsudvalget. Han er desuden tidligere skatteminister, udenrigsminister og finansminister. ILLUSTRATION: Udsigt over fjorden i Sisimiut. Trærækkehuse ved havet [foto: Stuart Mcintyre/BAM/Ritzau Scanpix]