Jonathan Ries (ALT): Den grønne omstillings sociale slagside skal i fokus, hvis den ikke skal blive et problem

Jonathan Ries (ALT): Den grønne omstillings sociale slagside skal i fokus, hvis den ikke skal blive et problem

31.10.2018


Det går for langsomt med den grønne omstilling. Vi skal øge hastigheden, hvis vi vil forhindre de værste katastrofescenarier. Men det lykkes kun, hvis vi får alle med, og den grønne omstilling ikke skaber nye sociale skel.

Af Jonathan Ries, folketingskandidat for Alternativet

DEN GRØNNE omstilling er på vej, om vi vil det eller ej. Mange vedvarende energikilder er efterhånden helt uden subsidier billigere end elektricitet produceret af kul. Kina fokuserer massivt på elektriske biler – ikke på grund af den globale opvarmning, men fordi elbiler forurener mindre, hvilket også betyder færre sundhedsomkostninger. Luftforurening er så stort et problem i Kina, at det længe har været årsag til en lang række folkelige protester. Kina er derfor meget interesseret i at elektrificere transportsektoren hurtigst muligt. Når de har fundet ud af at bygge biler, der er billigere, mere komfortable og pålidelige end deres europæiske konkurrenter, mens vi i Europa har set bort fra elektrificeringen for at tage hensyn til arbejdspladserne i benzinbilsindustrien, kommer vi ikke kun til at købe vores solceller fra Kina – de kommer også til at sælge os vores biler. Den udvikling er hverken gavnlig for vores fremtidige arbejdspladser eller den tekniske knowhow i Europa. Så hvorfor ikke se udviklingen i øjnene, være proaktiv og sætte de nødvendige politiske rammer?

For nylig advarede de europæiske bilfabrikanters fællesorganisation ACEA om en ”social katastrofe”, hvis EU beslutter sig for nye ambitiøse CO2-reduktionsmål for biler. Det er markante ord at bruge om konsekvenserne af EU’s grønne mål – især fordi transportsektoren er voldsomt udfordret, når det kommer til at reducere sit CO2-aftryk.

Advarslen handler især om tabte arbejdspladser, og den varsler om en kommende udfordring: Den grønne omstilling kommer til at forandre mange brancher og produktionsgrene. Nogle erhverv og industrier vil endda forsvinde helt. Derfor venter følgende spørgsmål på svar: Hvad gør vi med de medarbejdere, der ser ud til at miste deres arbejde eller skal lære nye kompetencer på relativt kort tid? Hvad gør vi med regioner, hvor fabrikker lukker og befolkningen svinder? I Tyskland tøver man med at lukke de sidste kulminer på grund af de forbundne arbejdspladser, og transportsektoren argumenterer for, at vi skal reducere hastigheden af den grønne omstilling for at forhindre tab af arbejdspladser. I Danmark drejer diskussionen sig stadig om, hvor klimavenligt vi producerer kød i sammenligning med andre lande, mens startups og koncerner verden rundt arbejder med syntetiske ”clean meat”-løsninger. Hvad gør vi med arbejdspladserne i dansk landbrug, når fabrikker kan fremstille kød mere klimavenligt, mindre ressourcekrævende, billigere og i en stabil kvalitet og uden pesticider?

Efter min mening vil det være helt forkert at reducere hastigheden af den grønne omstilling. Tværtimod skal vi sætte ekstra fart på. Men – og det er helt afgørende – vi skal fra politisk side sikre, at den grønne omstilling ikke skaber nye sociale skel og øger uligheden, hverken på individuelt niveau eller mellem by og land. Vi er nødt til at forbinde den grønne omstilling med det sociale aspekt. Selvom vi kan ende med, at automatisering og grøn omstilling betyder færre eller andre typer arbejdspladser i fremtiden, skal vi sikre, at alle borgere stadig spiller en rolle i vores samfund. Man skal mærke, at ens indsats i samfundet er værdsæt og ønsket, at man er økonomisk sikret, og at uligheden ikke stiger yderligere. Alt andet vil kun føre til en skævvridning og polarisering af vores samfund og mindske den folkelige opbakning til den nødvendige grønne omstilling. Hele denne diskussion burde i langt højere grad end i dag tages af græsrodsbevægelser, fagforeninger, den private sektor og politikere på forskellige niveauer.

 

Vi skal fra politisk side sikre, at den grønne omstilling ikke skaber nye sociale skel og øger uligheden, hverken på individuelt niveau eller mellem by og land
_______

 

PÅ EU-NIVEAU diskuterer man lige nu at reducere CO2-aftrykket fra nye biler med yderligere 40 pct. fra 2021 til 2030. Bilindustrien advarer i den forbindelse om et tab på 70.000 arbejdspladser alene i Tyskland, da et skift til elbiler vil betyde en højere automatisering og færre enkeltkomponenter i bilerne. Bilindustrien ser derfor hellere et reduktionsmål på 20 pct. Der er imidlertid andre aktører, som fortolker reduktionsmålene anderledes.

Miljøorganisationen Transport & Environment regner med, at reduktionsmålene vil skabe op til 200.000 nye jobs. Billigere biler med færre løbende omkostninger betyder, at den almene forbruger vil spare penge, som i stedet vil blive brugt i detailhandlen, på fritidsaktiviteter og en yderligere elektrificering af vores samfund – og elbilerne er prismæssigt faktisk ikke længere ret langt fra benzinbilerne, når man ser på bilens samlede levetid. EU-Kommissionen selv regner med henholdsvis 22.000 og 334.000 nye jobs ved reduktionsmål på 30 pct. eller 40 pct. Tallene kan man diskutere i al evighed. Det væsentlige er, at den grønne omstilling skaber usikkerhed om fremtidens arbejdspladser – uanset om man sætter højere ambitioner eller venter. Det er derfor afgørende, at vi som samfund forholder os til, at den grønne omstilling kan føre til tabte arbejdsplaser i nogle brancher og nye (muligvis færre) arbejdspladser i andre brancher.

En anden ting, som kommer til at påvirke fremtiden arbejdspladser, er en yderligere automatisering af vores produktionskæder. Det betyder, at mange manuelle arbejdspladser vil forsvinde. Det forventede tab af arbejdspladser drives altså ikke kun af en mere striks (klima-)regulering, men også af en yderligere automatisering. Det vil derfor være dobbelt ærgerligt, hvis vi reducerer hastigheden i den grønne omstilling og lader andre lande udvikle fremtidens grønne teknologier, mens arbejdspladser alligevel forsvinder i Europa på grund af en yderligere automatisering. Vi har altså to faktorer, der påvirker fremtidens arbejdspladser. Derfor er det helt afgørende, at vi ikke ser arbejdsløshed som et individuelt problem, men som et strukturelt problem, og at vi veksler den erkendelse fra ord til handling.

I Alternativet har vi ved forskellige lejligheder prøvet at sætte mere fokus på idéen om færre arbejdstimer og basisindkomst for alle borgere. Hvis den teknologiske udvikling betyder, at vi samlet set skal arbejde færre timer for at producere det, vi har brug for, kan vi hver især arbejde mindre. Ideen med basisindkomst eller borgerløn er, at den gives ubetinget og individuelt til alle borgere og personer med varigt ophold i vores land uden behovsprøvning eller arbejdspligt. Indkomsten skal være af en sådan størrelse, at det er muligt at leve af den, omend på et beskedent niveau. Borgerløn kan dels sikre, at en stigende automatisering – som muligvis medfører, at der ikke er 37 timers lønarbejde til alle – ikke bliver et problem. Desuden kan borgerløn med bortfald af modkrav og kontrol skabe en højere grad af tryghed og motivation til at afprøve nye muligheder. Om borgerløn er den rigtige løsning, eller hvordan de rigtige rammer for en borgerløn skal se ud, diskuterer jeg gerne. Kritikken om finansiering af borgerløn skal tages seriøst, og mulighederne skal undersøges yderligere. Det har vi altid ment i Alternativet. En borgerløn skal heller ikke indrettes på en måde, hvor vi skaber splittelse mellem folk i arbejde (de ”værdiskabende” i klassisk forstand) og modtagere af borgerløn. Men før vi går i detaljer, har vi som det første (også fra borglønnens kritikere) brug for en accept af, at et reduceret behov for lønarbejde ikke er et individuelt, men strukturelt problem, som samfundet skal løse.

 

Vi skal investere i løbende videreuddannelse og opkvalificering og flere uddannelsesmuligheder og -steder rundt om i landet. Offentlige institutioner og private virksomheder skal støttes med indsigter i fremtidens teknologier, muligheder og arbejdsmetoder
_______

 

FRA POLITISK side skal vi tage borgernes bekymringer om deres arbejde og økonomi alvorligt. Derfor skal vi også imødekomme usikkerheden om fremtiden på forskellige måder: Vi skal investere i løbende videreuddannelse og opkvalificering og flere uddannelsesmuligheder og -steder rundt om i landet. Offentlige institutioner og private virksomheder skal støttes med indsigter i fremtidens teknologier, muligheder og arbejdsmetoder. Det gavner ikke kun den enkelte medarbejder, men også virksomheden og samfundet som helhed. En løbende udvikling af arbejdskraften sikrer en løbende udvikling af virksomhederne og forhindrer, at virksomheder skal lukke.

Ligesom vi har været gode til at tiltrække datacentre på grund af vores energiinfrastruktur, skal vi skabe den rigtige infrastruktur for virksomheder i andre brancher. Som eksempel diskuterer man i Tyskland investeringer i bedre transport- og internetforbindelser, såvel som etablering af forskningsinstitutter i regioner med lukkende kulminer og kraftværker. Vi skal skabe incitamenter for virksomheder til at åbne eller udvide nye produktions- og servicefaciliteter, gerne i de regioner, der kæmper med fraflytninger og arbejdsløshed. Det kan vi blandt andet gøre med tilskudspuljer til projekter, der fremmer nye grønne arbejdsplader. Virksomheder kunne få adgang til lånekapital på særlige vilkår, fx en længere tilbagebetalingstid eller lavere rente, til projekter, der fremmer den grønne omstilling. For kommuner skal det være nemmere at få udført kommunale opgaver af lokale aktører for at styrke sammenhængskraften, lokale arbejdspladser og skatteindtægter.

Udover at støtte virksomheder, skal vi fra politisk side støtte regioner, der kæmper med fraflytning og grøn omstilling. Gode skoler, idrætsfaciliteter, transport- og internetforbindelse kombineret med flere arbejdspladser er én ting. Men den lokale befolkning skal også føle ejerskab i forhold til den (grønne) udvikling, der sker. Uden opbakning til den grønne omstilling kommer vi ikke til at øge hastigheden. Når man øger miljø- eller klimakrav på nationalt eller regionalt niveau, skal borgerne have større indflydelse på implementeringen af disse krav lokalt. Muligheden for medbestemmelse igennem fx borgerdrevne forslag eller borgerbudgetter giver lokalt ejerskab og engagement. Netop nu, hvor vi står med udfordringer som den grønne omstilling og en øget automatisering, skal vi reducere afstanden mellem politikere og borgere. Vi skal styrke borgernes lokalpolitiske tillid og selvtillid, som har været under pres, blandt andet pga. kommunalreformen.

Den grønne omstilling kommer utvivlsomt til at ændre vores arbejdspladser og virksomheder. Hvis vi selv vil styre omstillingen og udvikle fremtidens teknologier og arbejdspladser – i stedet for at andre lande gør det – skal vi investere i vores fremtid. Derfor har vi i Alternativets regeringsprogram som et af de første skridt afsat 80 milliarder kr. over de næste 4 år til investeringer i den grønne omstilling. Vi skal ikke hænge fast i fortiden, men gribe fremtidens muligheder i fællesskab uden at skabe nye sociale skel. ■

 

Den grønne omstilling kommer utvivlsomt til at ændre vores arbejdspladser og virksomheder. Hvis vi selv vil styre omstillingen og udvikle fremtidens teknologier og arbejdspladser – i stedet for at andre lande gør det – skal vi investere i vores fremtid
_______

 



Jonathan Ries (f. 1987) er folketingskandidat for Alternativet, samt medlem af Nørrebro Lokaludvalg. Fra 2006-2009 tog han en bacheloruddannelse i Business Administration på Freie Universitet Berlin og fra 2010-2012 læste han Supply Chain Management (cand.merc. i erhvervsøkonomi) på Copenhagen Business School (CBS). Siden har han arbejdet i forskellige stillinger i den privat sektor. ILLUSTRATION: Vindmølleproducenten Siemens i Brande (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix)