Mursal Khosrawi: Vi skal ikke ryste på hånden i forsvaret for vores frihedsrettigheder

Mursal Khosrawi: Vi skal ikke ryste på hånden i forsvaret for vores frihedsrettigheder

12.10.2018


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Vi får folk til at tage dansk kultur til sig ved at vise, hvor mangfoldig, rummelig, ordentlig, respektfuld og inkluderende den er – og ved at vise, at der er tusind forskellige måder at være dansk på. For det er nu engang sjovere at være en del af et frivilligt fællesskab end et tvungent.

Kommentar af Mursal Khosrawi

Regeringen og Dansk Folkepartis forslag om, at alle nye statsborgere skal give hånd i forbindelse med, at de får overrakt deres danske statsborgerskab, er ét i rækken af talrige tiltag, der med kirurgisk præcision handler om at marginalisere bestemte minoriteter i det danske samfund. De seneste år kan man fremhæve burkaforbuddet, forslaget om dobbeltstraffe i udsatte boligområder, integrationsydelsen, familiesammenføringsreglerne, der adskiller familier, og så videre.

Det paradoksale er, at partierne i Folketinget har så travlt med at bekæmpe parallelsamfund og beskytte frihedsrettighederne, at de i deres iver efter at sikre dette, kommer til at opnå præcis det modsatte: De skaber parallelsamfund ved at indføre forskellige sæt af rettigheder for etniske danskere vis-a-vis personer med udenlandsk baggrund.

For parallelsamfund opstår, når man fra politisk hold går ind og skaber segregation via lovgivningen. Det sker fx når loven ikke længere er lige for alle. Når 24-årsreglen forhindrer unge danskere i at bo sammen med deres ægtefælle i deres eget fædreland. Når unge i udsatte boligområder straffes dobbelt så hårdt som i alle andre områder af landet. Når indvandrerfamilier skal have lavere overførselsindkomster gennem integrationsydelsen, som fører til fattigdom og eksklusion. Når kvinder i burka ikke længere selv må bestemme deres påklædning.

Når borgerne ikke er lige for loven i et retssamfund som det danske, vil disse borgeres udvikling ske afkoblet fra resten af samfundet. Samtidig svækker politikerne i høj grad frihedsrettighederne, når de forsøger at diktere folks påklædning og udtryksformer med burkaforbud og lignende.

 

Når borgerne ikke er lige for loven i et retssamfund som det danske, vil disse borgeres udvikling ske afkoblet fra resten af samfundet
_______

 

Jeg køber grundlæggende ikke præmissen om, at den danske kultur skulle være så svag, at den kun kan overleve, hvis vi detaillovgiver om alverdens facetter af den. Dansk kultur er bomstærk og er kun blevet stærkere med tiden. Se blot på, hvordan hele verden kigger på Danmark, når de skal finde et harmonisk, frit, lige og lykkeligt samfund, som de kan hente inspiration fra. Den samfundsmodel, hele verden søger inspiration i, bunder i en kultur, hvor der er højt til loftet, og hvor frihed under ansvar er en kerneværdi. Det skal vi være stolte af og bygge videre på. Den personlige frihed, fleksibiliteten og fraværet af en (for) dominerende statsmagt er det, der grundlæggende har gjort os så stærke. Det skal vi ikke ødelægge.

Desuden er det naivt at tro, at vi får folk til at tage dansk kultur til sig ved at tvinge kulturen ned over hovedet på dem. Vi får folk til at tage dansk kultur til sig ved at vise, hvor mangfoldig, rummelig, ordentlig, respektfuld og inkluderende den er – og ved at vise, at der er tusind forskellige måder at være dansk på. For det er nu engang sjovere at være en del af et frivilligt fællesskab end et tvungent.

For mig er et stærkt samfund bygget på, at alle mennesker – uanset køn, seksuel, religiøs, etnisk og kulturel orientering – skal have de samme rettigheder. Staten skal ikke være kulturelt og etnisk betinget, men tage udgangspunkt i universelle menneskerettigheder, der gælder alle i samfundet. Som mennesker skal vi være frie og lige uanset baggrund – og vi skal behandles derefter.

Derfor gør det mig så inderligt ondt, når jeg kan se, at vores politikere begynder at slå hul på det frihedsfundament, som generationer før os har bygget op.

Det virker som om, at vi fuldstændig har glemt, at noget af det fineste ved vores liberale demokrati er, at det sikrer mindretalsbeskyttelsen. At frihed gælder for Loke såvel som for Thor. At vores frihedsrettigheder i virkeligheden bliver ligegyldige, hvis de kun gælder for dem, vi godt kan lide. For udgangspunktet i det liberale demokrati er netop det enkelte menneskes ukrænkelige frihed og individets ret til at leve, som vedkommende ønsker – uden at man generer andre, vel at mærke. Det er ikke i demokratiets ånd, at flertallet skal tryne mindretallet, men tværtimod at flertallet skal give plads til mindretallet og sikre mangfoldigheden. Lovpligtig høflighed skal og bør aldrig være accepteret i et demokrati; det er både udansk og udemokratisk. En stat, der ved lov og straf, pådutter individer statens fortolkning af høflighed og pli er en stat, der er på vej i en forkert retning, en kontrolstat snarere end en frihedsstat.

Det ligger i et liberalt demokratis DNA at kunne rumme subkulturer, hvor små samfundsgrupper klæder sig anderledes, spiser anderledes og har andre udtryksformer end majoriteten. Det har aldrig været et problem. Problemet opstår først, når vi modarbejder vores egne grundlæggende værdier.

 

Det ligger i et liberalt demokratis DNA at kunne rumme subkulturer, hvor små samfundsgrupper klæder sig anderledes, spiser anderledes og har andre udtryksformer end majoriteten
_______

 

Det er paradoksalt at høre fortalerne for forslaget om at give hånd for at blive dansk statsborger. De er bekymrede for, at ikke-liberale værdier bliver en indgroet del af vores danske samfund. Det er imidlertid fortalerne for forslaget, der de mest ikke-liberale i denne situation. Vi har den absurde situation, at borgere, der ikke ønsker at give hånd til det modsatte køn, i øjeblikket kæmper for personlig frihed og liberale værdier, mens politikere fra liberale partier bekæmper de samme værdier. I bund og grund er det dermed ikke muslimer, der truer vores liberale værdier, men snarere vores egne folkevalgte.

Hvis vi ønsker, at endnu flere skal bakke op om vores frihedsrettigheder, skal vi ikke indskrænke dem for de mennesker, som vi så brændende ønsker skal tage dem til sig. Vi skal ikke ryste på hånden i forsvaret for vores frihedsrettigheder, men tværtimod stå vagt om dem – særligt i en tid, hvor de begynder at smuldre mange steder i den vestlige verden.

Disse tiltag er indikation på, at vi også i Danmark oplever en bevægelse væk fra det liberale demokrati, der engang definerede os som et civiliseret samfund. Tidligere var det mainstream-holdningen blandt de politiske partier i Danmark, at forsvaret for de liberale frihedsværdier ikke stod til diskussion. I dag – hvor alle partierne hopper og danser for Dansk Folkeparti og deres ligesindede – er den dominerende holdning blandt partierne, at man sagtens kan give køb på de liberale frihedsværdier i håbet om at vinde magten.

Det vidner om, at den kamp for de universelle menneskerettigheder, som vi egentlig troede, vi for længst havde vundet, nu er fløjtet i gang igen. Derfor vil jeg opfordre alle de politikere, debattører og andre, der kæmper for de liberale frihedsværdier, til fremover at komme ind i kampen for vores universelle rettigheder. Ellers risikerer vi langsomt at tabe en kamp, der længe har lignet en solid sejr. ■

 

Den kamp for de universelle menneskerettigheder, som vi egentlig troede, vi for længst havde vundet, er nu fløjtet i gang igen
_______

 



Mursal Khosrawi (f. 1992) er debattør og statskundskabsstuderende. ILLUSTRATION: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på besøg i Jammerbugt asylcenter [foto: Michael Drost-Hansen/POLFOTO/Scanpix]