Forbundssekretær i 3F Henning Overgaard: Digitale tjenester truer med at undergrave danske arbejdsvilkår  

Forbundssekretær i 3F Henning Overgaard: Digitale tjenester truer med at undergrave danske arbejdsvilkår  

27.02.2020


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

I fagbevægelsen har vi forståelse for, at mange platformsvirksomheder ikke fungerer på traditionelle vilkår. Men derfor kan man godt tage ansvar for en social sikring af de tilknyttede arbejdstagere. Bekymringen er jo ikke selve begrebet ”platformsvirksomhed,” men derimod fraværet af arbejdsgiveransvar, juridiske rettigheder og sikkerhedsnet for platformsarbejdet.

Kommentar af Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F

DE DIGITALE forretningsmuligheder er enorme. Hurtigt og nemt kan der etableres kontakt mellem kunder og udbydere af varer, tjenesteydelser og arbejdskraft. What’s not to like? En hel del!

Unge, ivrige cykelbude, der bringer takeaway rundt til storbyens etageboliger, er de seneste år blevet en del af bybilledet i en række danske byer. Den pæne fortælling går på de mange studerende, der har hårdt brug for at supplere SU’en. Den mindre pæne version er, at de unge er deres egen ”virksomhed” og selv har ansvar for at betale skat. De skal selv stå for de nødvendige forsikringer, de ved ikke, hvad de kan regne med i løn og de mangler social sikring i tilfælde af sygdom osv.

Den væsentligste udfordring er at sikre, at platformsøkonomien bidrager til fællesskabet og samfundsøkonomien, at den driver forretning i respekt for lovgivningen og at den sikrer ordentlige vilkår for arbejdstagerne. Vi skal selvfølgelig udnytte de digitale muligheder og udbygge et dynamisk arbejdsmarked, men det skal ske uden dumping af arbejdstagernes sikkerhedsnet og arbejdsvilkår.

I DANMARK ER erfaringerne indtil nu mildt sagt blandede. Den kontroversielle taxa-app Uber trak slukøret stikket her i landet tilbage i 2017, og mange af deres chauffører fik domme og kæmpebøder for at have brudt dansk lovgivning. Myndighedskontrollen har efterfølgende også ramt over 130 Uber-chauffører, der må slås med gæld på over 3,5 mio. kr. pga. socialt bedrageri – en god snes af dem har også i den forbindelse fået en politisag på halsen. I Holland har Uber fået dom og bøde på 17 mio. kr. for ulovlig taxakørsel, og tjenesten har trukket sig ud af Norge. Også i London har Uber måttet lukke ned, og senest er app-tjenesten erklæret ulovlig i Tyskland.

Når vi i Danmark skal udnytte de mange nye muligheder inden for platformsøkonomien, skal vi være enige om, at det ikke må blive det vilde vesten: Digitale platforme skal være bæredygtige i bred, dansk forstand. Accelererende sort arbejde, skatteunddragelse og socialt bedrageri er ikke et acceptabelt udgangspunkt for nye, digitale forretningsmodeller. Det er underbetaling, ringe arbejdsvilkår og nul rettigheder for platformsarbejdere heller ikke! Efter 3Fs opfattelse burde det være en pligt, at digitale platforme automatisk indberetter oplysninger om, hvem der arbejder for dem, og hvad de tjener. Sådan, som det gælder i erhvervslivet i øvrigt.

 

Den væsentligste udfordring er at sikre, at platformsøkonomien bidrager til fællesskabet og samfundsøkonomien, at den driver forretning i respekt for lovgivningen og at den sikrer ordentlige vilkår for arbejdstagerne
_______

 

Vi er med til at teste socialt bæredygtige forretningsmodeller for platformsvirksomheder. Efter grundig dialog med Hilfr, der formidler rengøring i private hjem, lancerede parterne for knap to år siden den første overenskomst for en app-virksomhed.

Forudsætningen for aftalen var, at Hilfr var villig til at indgå i en konstruktiv dialog for at undgå nogle af platformsøkonomiens skyggesider. Fordelene for virksomheden er lige så klare: Hilfr’s kunder ved, at de ikke bidrager til sort økonomi og presser arbejdstagernes sociale sikkerhedsnet og arbejdsvilkår. Hilfr kan dermed indgå i en fair konkurrere på god kundeservice, effektivitet og kvalitet – ikke unfair kappestrid på ringe løn- og arbejdsvilkår. Andre app-virksomheder burde vælge samme, socialt bæredygtige forretningsmodel. De burde have tillid til deres professionelle forretningskoncept og tilbud til kunderne – uden unfair konkurrence.

I fagbevægelsen har vi forståelse for, at mange platformsvirksomheder ikke fungerer på traditionelle vilkår med fuldtidsansatte osv. Men derfor kan man godt tage ansvar for en social sikring af de tilknyttede arbejdstagere: Blandt andet i form af ansvarsforsikring ved arbejdsskader, sygedagpenge, feriegodtgørelse i forhold til ferieloven mv.

For 3F er det både juridisk og moralsk afgørende, at eksisterende, traditionelle firmaer og deres medarbejdere med ordnede forhold ikke påføres unfair konkurrence ved, at platformsvirksomheder dumper markedet gennem ringere løn- og arbejdsvilkår. Her må de digitale app-entreprenører have tillid til deres professionelle forretningskoncept og tilbud til kunderne.

I Danmark har politikerne været på tæerne for at sikre forbrugerrettigheder bedst muligt ved handel og køb på nettet. Her efterlyser vi i 3F samme målrettede indsats fra Folketinget for at sikre arbejdstagerne ved platformsvirksomheder de rettigheder, som er sædvanlige og gældende på vores arbejdsmarked.

ET GODT UDGANGSPUNKT for den danske debat om platformsøkonomien vil være en kortlægning af, hvilke initiativer man internationalt har taget for at sikre anstændige løn- og arbejdsvilkår, sociale sikringsordninger og overholdelse af skatte- og afgiftsregler, sikkerheds- og arbejdsmiljøbestemmelser mv. I Californien er man fx gået foran med lovgivning om, under hvilke vilkår en virksomhed kan – og ikke kan – drible uden om arbejdsgiveransvaret gennem freelanceaftaler med de tilknyttede arbejdstagere.

Ordninger for udenlandsk arbejdskraft må heller ikke kunne misbruges af platformsvirksomheder til at bedrive social dumping. Vi har eksempelvis set, at antallet af unge på working holiday-ordning er eksploderet i Danmark, og mange af dem er især tilknyttet budtjenesten Wolt og rengøringsvirksomheden Happy Helper. Det har medført, at man fra politisk side har præciseret og strammet betingelserne for ordningen, så den ikke længere fungerer som bagdør til et ureguleret arbejdsmarked, men nu kun gælder lønmodtagerbeskæftigelse – ikke “selvstændig” virksomhed.

 

Men der er brug for, at Folketinget går reglerne for enkeltmandsvirksomheder efter med tættekam. Vi skal forebygge, at både platformsvirksomheder og traditionelle arbejdsgivere smyger sig uden om deres ansvar og den relevante lovgivning…
_______

 

MEN DER ER brug for, at Folketinget går reglerne for enkeltmandsvirksomheder efter med tættekam. Vi skal forebygge, at både platformsvirksomheder og traditionelle arbejdsgivere smyger sig uden om deres ansvar og den relevante lovgivning – fx vedrørende feriepenge og køre-hviletid – i form af “falske selvstændige”, når der reelt er tale om ansættelses- og ledelsesretligt ansvar.

Tilsvarende gælder for entrepriser, hvor arbejdsgiver også ofte fralægger sig ansvaret for basale sikringsordninger på arbejdsmarkedet og anden lovgivning. Derudover bør man se på, om myndighedernes kompetencer i forhold til falske selvstændige kan gøres mere effektive.

Endelig bør alle platformsvirksomheder have pligt til at dele data med de danske skattemyndigheder og andre relevante myndigheder i kampen mod sort økonomi og snyd med sociale ydelser. Her mangler vi tillige en gennemgang af reglerne for social sikring for atypisk ansatte, herunder arbejdstagere som er tilknyttet platformsvirksomheder. Det gælder fx reglerne vedr. dagpenge, sygedagpenge osv.

Der er nok at gå i gang med, hvis platformsøkonomien både skal være til gavn for fællesskabet og samfundsøkonomien, iværksætterne og arbejdstagerne. Hvis unge lønmodtagere tiltrækkes af det smarte, hurtige, effektive og digitaliserede ved platformene, så skal vi som fagforening sammen med de unge finde frem til, hvordan det kan forenes med trygge ansættelsesvilkår. Bekymringen er jo ikke selve begrebet ”platformsvirksomhed,” men derimod fraværet af arbejdsgiveransvar, juridiske rettigheder og sikkerhedsnet for platformsarbejdet. ■

 

Bekymringen er jo ikke selve begrebet ”platformsvirksomhed,” men derimod fraværet af arbejdsgiveransvar, juridiske rettigheder og sikkerhedsnet for platformsarbejdet
_______

 



Henning Overgaard er forbundssekretær i 3F med ansvar for bl.a. social dumping, atypiske ansættelser, organisering, uddannelse af tillidsvalgte mv. Hans faglige løbebane blev indledt som valgt tillidsrepræsentant i Esbjerg Frysehus/Agri-Norcold, dernæst a-kasseleder i seks år og siden afdelingsformand i ni år i 3F Esbjerg Transport, inden valget til forbundssekretær på 3F’s kongres i 2016. ILLUSTRATION: Mand med Wolt rygsæk [Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix]