16.12.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Det er et forkert signal at sende, når regeringen siger, at unge, der tager en uddannelse, ikke bidrager positivt til samfundet. For hvis det at tage en uddannelse og bruge den på arbejdsmarkedet ikke er at bidrage positivt til samfundet – så ved jeg ikke, hvad det er.

Kommentar af Tine Marie Pedersen

I TORSDAGS, den 10. december, diskuterede Folketinget, om uddannelse fremover skal vægte lige så meget som beskæftigelse, når man søger om permanent opholdstilladelse. Det var dog en skuffelse at følge med i debatten, hvor regeringen helt afviste at ændre reglerne. Det efterlader især ét spørgsmål: Hvorfor er det bedre, at unge tager et ufaglært arbejde i stedet for at uddanne sig?

Kravene for at opnå permanent ophold i Danmark er strikse, og i 2016 blev de skærpet yderligere, hvor bl.a. uddannelse blev fjernet fra beregningen af fuldtidsbeskæftigelse.

Det betyder, at man i dag skal have arbejdet i 3,5 ud af 4 år for at opfylde kravene til permanent ophold. Betydningen af det for unge uden dansk statsborgerskab er stor, da det jo er de færreste 18-årige, som har brugt størstedelen af deres seneste fire år på at arbejde over 30 timer ugentligt. De er i stedet i gang med en uddannelse.

 

Den holdning er jeg simpelthen uenig i: at uddanne de unge er en gevinst for samfundet og økonomien
_______

 

ET AF REGERINGENS argumenter imod at ændre kravet handler om, at det ikke er en gevinst for samfundet, at de unge tager en uddannelse. En uddannelse er nemlig en dyr udskrivning for Danmark, hvorimod det at tage et ufaglært arbejde er et positivt bidrag.

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordføre Rasmus Stoklund skriver bl.a. på Twitter d. 10. december: ”Uddannelse er isoleret set en dyr udskrivning for skatteyderne – især hvis folk efterfølgende ikke kommer i arbejde. Ufaglært arbejde er et positivt bidrag til statskassen, og så er man selvfølgelig velkommen til at uddanne sig sideløbende/efterfølgende”.

Den holdning er jeg simpelthen uenig i: at uddanne de unge er en gevinst for samfundet og økonomien.

VI ER I ÅREVIS blevet tudet ørerne fulde af, at unge skal uddanne sig, fordi uddannelse er vejen til dygtig arbejdskraft og giver de bedste muligheder på arbejdsmarkedet. Det er heller ikke noget nyt, at unge, som får en uddannelse, også har en bedre arbejdsmarkedstilknytning og dermed også flere år på arbejdsmarkedet, end ufaglærte har.

Vi ved også, at uddannelse bidrager positivt til integrationen og til, at unge deltager i samfundet og undgår kriminalitet. Så hvorfor ønsker regeringen, at nogle unge skal droppe deres uddannelse?

I Foreningen FISKEN, hvor jeg arbejder, kommer der unge med mange forskellige drømme om fremtiden. De fleste unge vil gerne have en uddannelse, dygtiggøre sig og bruge det til at finde et arbejde bagefter. Nogle af de unge drømmer om at starte på en erhvervsuddannelse, finde en praktikplads og komme ud at arbejde.

Unge, som fx tager en erhvervsuddannelse, er i store dele af deres studie i lære, får elevløn og bidrager dermed allerede til statskassen. Noget helt andet er, at vi faktisk mangler faglært arbejdskraft og har brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Det at skabe et større incitament for, at flere unge tager en erhvervsfaglig uddannelse, kan vel næppe være en dårlig investering.

 

Jeg frygter, at konsekvenserne for de unge, der må droppe uddannelsen og vælge et ufaglært arbejde i stedet, bliver modløse og bevæger sig længere væk fra at blive en aktiv del af samfundet
_______

 

SIDEN VI I FISKEN åbnede for at hjælpe unge med at forstå de komplicerede processer og krav i forbindelse med permanent opholdstilladelse, har vi mødt flere eksempler på unge, som overvejer at droppe deres uddannelse for at opfylde kravene. Det er unge, som går på en ungdomsuddannelse, eller på en videregående uddannelse.

Det er fx en ung kvinde, der for nyligt opsøgte os. Hun er 19 år, læser astrofysik på Københavns Universitet og drømmer om at lave en ph.d. Hendes fremtidsdrømme braste, da hun fandt ud af, at hun for at opfylde kravene skal droppe ud af studiet og finde et arbejde de næste 3,5 år. Forleden fortalte hun os, at usikkerheden og stressen, der følger med, når man har midlertidig opholdstilladelse i Danmark, gør, at hun overvejer at droppe ud.

Det virker helt forkert at skulle rådgive hende til at fravælge uddannelse for at forbedre hendes chancer for at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Jeg frygter, at konsekvenserne for de unge, der må droppe uddannelsen og vælge et ufaglært arbejde i stedet, bliver modløse og bevæger sig længere væk fra at blive en aktiv del af samfundet. Det gavner hverken de unge eller samfundet som helhed.

Det er et forkert signal at sende, når regeringen siger, at unge, der tager en uddannelse, ikke bidrager positivt til samfundet. Det undrer mig særligt, at det kommer fra en regering, der slår på tromme for, at vi i Danmark skal satse på og investere i uddannelse. Hvis det virkelig er regeringens politik, at uddannelse er fremtiden, så synes jeg, at den skal gøre noget ved det og give unge, der søger om permanent ophold, muligheden for at tælle deres uddannelse med i ansøgningen.

Hvis det at tage en uddannelse og bruge den på arbejdsmarkedet ikke er at bidrage positivt til samfundet – så ved jeg ikke, hvad det er. ■

 

Det er et forkert signal at sende, når regeringen siger, at unge, der tager en uddannelse, ikke bidrager positivt til samfundet. Det undrer mig særligt, at det kommer fra en regering, der slår på tromme for, at vi i Danmark skal satse på og investere i uddannelse
_______

 

Tine Marie Pedersen (f. 1987) er projektleder af Foreningen FISKEN’s uddannelsesindsats. ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen (S) under Folketingets åbning på Christiansborg, tirsdag den 1. oktober 2019. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)